Se enkelt indlæg
Gammel 19-03-2018, 17:55   #60
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Jeg er bange for at jeg ikke har formuleret mig korrekt når du har misforstået hvad jeg skrev, det beklager jeg.
Du kan desværre ikke få ændret de "fejl" kommunen har lavet i din sag, det du derimod kan gøre er at lave en liste over fejl og mangler og anmode om at få den lagt ind i sagen, så de forkerte udsagn ikke står uimodsagte.

Du bør være obs. på kun at medtage de fejl som er væsentlige for sagen, resten må du bide i dig.

Husk også at uanset hvad de finder på så bibeholder du den sobre tone og lader være med at hidse dig op og forsøger at skære alle følelser ude af din kommunikation.

Med hensyn til manglende mails, så var jeg selv ude for at kommunen ikke sendte mig den mailkorrespondance jeg havde haft med dem i en aktindsigt selv om de lå i sagen, de mente at det kendte jeg jo godt så det var der jo ingen grund til at sende, så mailene kan sagtens være i sagen alligevel.

Vendt med at sende noget til Ankestyrelsen, hvis/når kommunen sender din sag videre til Ankestyrelsen så vil du få en henvendelse fra dem om at de har modtaget din sag, så når du har modtaget beskeden fra Ankestyrelsen, så anmoder du om aktindsigt hos Ankestyrelsen.
I denne aktindsigt vil du modtage alt hvad kommunen har sendt videre til Ankestyrelsen og her er det vigtigt at du undersøger om alle vigtige dokumenter er i sagen og evt. tilsende manglende informationer, her kan du også sende din liste over fejl i sagen, hvis den ikke allerede er sendt til Ankestyrelsen fra kommunen.

Jeg mener at have læst om en anden sag hvor borgeren blev tildelt forrevalidering som svar på ansøgning om fleksjob, jeg har desværre bare ikke styr på om det er korrekt procedure.

Du skal bare være obs. på at du ikke har ret til at kommunen kun tager stilling til fleksjob, de kan lige så godt mene at du er mere berettiget til en anden indsats, se evt. denne principafgørelse.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat