Se enkelt indlæg
Gammel 04-11-2012, 07:53   #9
Pinny
Klart Afhængig af K10
 
Pinnys avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-11 2011
Lokation: Nordfyn
Indlæg: 494
Styrke: 13
Pinny er ny på vejen
Nååeh- om der er så fredeligt på landet... Det kan diskuteres!
Vi flyttede ud i en lillebitte landsby, og bor næsten for enden af en grusvej, så vi (jeg) mente jo, vi kunne have katte. Desværre viste det sig efterhånden som naboens børn + den ærindetrafik de har på ejendommen, at vi nærmest boede op ad en motorvej. Jeg har pillet 4 katte op (heraf kan kun de to helt døde), en anden kom hjem med benbrud (dyrt), og en del er bare væk. Hvad der er sket med dem er en gåde, og har været meget frustrende, da vi vist ikke har sindssyge kattehadere.

Men ellers er her dejligt: De smukkeste solnedgange, havkig (når bonden ikke dyrker raps), rådyr i haven og alle de spændende fugle (både træk og standfaste). Og flinke naboer.

Men også en vej- INGEN rydder (de har bil), så i de sidste to vintre har jeg gruset 50 meter vej (dog kun i 1 spor) for, hverken min knallert eller ego kan klare fastkørt is. Min ryg kan ikke holde til spjætballetten (den kan heller ikke rigtigt holde til at gruse).

Så- det er en god idé at kunne oplagre fødevarer i lidt større mængder end, man ellers ville. Og hvad man ellers kan mangle: wc-papir, tobak, kaffe/te og kattemad.

Hvor vi bor, kørte der førhen bus hverdage og hverdage i ferier, det betød vejene blev ryddet (sådan da), men det gør bussen ikke mere. Så der ryddes først, når bussen skal frem.
Vi har fået en lille fryser mere- 100 liters. AA+
Mange ting på tilbud/"kort dato"- ryger i fryseren løbende, både kød, brød, pålæg- og mælk. (NB: Mælk, der har været frossent- er bedst til bagning/madlavning. Men man kan også komme det i kaffen).
Tørvarer (pasta/ris og den slags) og konserves kræver skabsplads. Grøntsager (kartofler/kål og gulerødder/løg) trives bedst køligt men frostfrit. Her bruger jeg mit vaskerum, der er uopvarmet. Men en gammeldags viktualiekælder eller et spisekammer ville nu ikke være så dumt.

Hvis du har husdyr: Falcks Kæledyrsabbonement er billigt!
For en selv: Falck patientabbo. Men det er ret dyrt. Det kan dog sikkert være rart at have, hvis man kommer galt af sted.

Af andre "usynlige udgifter" er der:
Stige, trillebør, kost, skovl, sneskovl og spade.
Diverse beskæresakse, skruetrækkere (også en polsøger), hammere (flækhammer til brænde), økse, save og grensave (af foldemodellen).
Malegrej (pensler, tape, ruller, skaft til ruller, afdækningsplast og flydende brun sæbe (til at rense pensler og tøj med). Sandpapir, spartler, pudseklods. Tapetlineal, tapetbørste, tapetglatter og tapetsaks.
Tommestok, waterpas.
Pudsebræt, mørtel, cement og murerske evt murerhammer.
søm og skruer. Boremaskine, akkudimser (med bitssæt), platbor, diverse bor til træ,metal og murværk. Dorn (til når man skal bore i fliser og beton), dyknagle (til at dykke dykkere- en slags små søm). Diverse rawplugs, de er lidt dyrere end dem, der følger med diverse ting til ophæng, men det kan betale sig at købe dem løse. Her har vi fx ubrændte lerstensvægge, så dem med selvforankring er bedst.
Diverse tænger: Skævbider, bindetang, knibtang og fladtang.
Haveredskaber: Spade, lugejern, rive, kultivator, lugeklo, graveske (evt løgsætter) og haveslange.
Plæneklipper mv. Vælger jeg man el-værktøj: Så køb 20 meter ledning på rulle- med jord, og sørg for ledningen er over venstre skulder bagom nakken og så ned foran og under højre arm. (venstrehåndede omvendt). Der fås i dag gode batteridrevne hækkeklippere. Men jeg har aldrid cuttet ledninger. (Min mand har- og sønnen!).

Udover det, så er et udendørstermometer godt (behøver ikke at være noget fancy), og et i stuen. Mine kostede vist 100 kr- tilsammen.

Desuden er der: Det med el! Vi har løbende opgraderet el-tavlen, så vi kun har automatsikringer og HPFI. Desuden har vi jord i en del kontakter (det er vist krav NU for alle nye kontakter), men har man computere er, det nu meget smart. Desuden er det rart med nye kabler, vi har fået skiftet næsten alle. Det har været heldyrt.
Men jeg gider ikke at vågne op og være indebrændt pga dårlige ledninger.

AV! En liste!- men de første to år satte jeg 500 kr/md af til det løse.
__________________
Mvh Pinny


"Det er godt at kunne det man vil, og ville det man kan"
Charles M. Schultz ("Radiserne")

Sidst redigeret af Pinny; 04-11-2012 kl. 08:06. Årsag: Glemte noget
Pinny er ikke logget ind   Besvar med citat