Oprindeligt indsendt af Maleren21
Hej.
Jeg er en ung gut på 25 år, som blev bevilget revalidering som 17 årig til uddannelsen som bygningsmaler pga. en kronisk tarmsygdom - Morbus Chron. Er blevet opereret 1 gang, fået fjernet 60 centimeter tarm, samt 4 operationer hvor diverse bylder og fistler er blevet fjernet. Desuden har Jeg en yderst dårlig ryg, som lægerne ikke rigtig har kunnet stille nogen diagnose på, selvom jeg dog føler mig i MEGET gode og trygge hænder, både hos min egen læge og speciallægen i Aalborg, så får 3x1 0,4mg Temgesic tablet dagligt, for at kunne holde hverdagen ud. Man mener at det måske hænger sammen med min Morbus Chron, men det har ikke kunnet påvises
Er meget syg ligenu, og har tabt mig 43 kilo fra juni 12' til nu - mine blodprøver er forværrede væsentligt og den ledende speciallæge på Aalborg Sygehus Syd som er specialist indenfor Morbus Chron og Colitis Ulcerosa, har skrevet i en statusattest til kommunen, at min erhvervsevne lige nu er 0 indenfor et hvert tænkeligt fag, og at de på afdelingen nærer tvivl om hvorvidt jeg kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at det som minimum forudsætter at jeg ikke presses yderligere psykisk, da det nedsætter effekten af den behandling de kan tilbyde mig. Jeg er gået konkurs med en butik jeg havde i sommers, og skylder i omegnen af 1.000.000kr når det hele er gjort op, har kuratoren i konkursboet stillet mig i udsigt.
Jeg var til møde med sagsbehandleren igår, og jeg skal sendes ud i en arbejdsprøvning snarest muligt, men fik at vide at jeg var udelukket fra at kunne få førtidspension i en periode, da jeg som svar på hendes spørgsmål om, hvad jeg havde gjort mig selv af overvejelser indenfor de sidste par måneder, sagde til hende at jeg havde overvejet at ville søge en førtidspension, men på trods af udtalelserne osv, og min historik som kan spores tilbage til 06 i samme kommune, med væsentlige sygemeldinger, tilkendelse af fleksjob (er tilkendt og berettiget til fleksjob nu) og at udsigterne for at jeg kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende jo var rigtig gode fordi jeg ikke var ret gammel, og at lægens udtalelse var meget optimistisk, selvom den ved første øjekast synes meget negativ, og at en ung mand som mig jo heller ikke kunne være tjent med bare at blive parkeret et sted hvor der var ro, jeg skulle jo helst ud og møde mennesker og måtte ikke parkeres på et spor hvor man bare var nulstillet.
Skal ned til min egen læge nu her kl 1630 - har det simpelthen SÅ elendigt psykisk, og fysisk, og jeg føler mig presset fra alle sider og kanter - og jeg føler sku at jeg ER nulstillet både på den ene og den anden måde, og har det SÅ elendigt over at kommunen blot fejer alt til side, og vender hele ****et på hovedet. Hvorfor skal jeg sendes ud i en arbejdsprøvning når min erhvervsevne pt er nul, og hvorfor er mine udsigter til at blive selvforsørgende gode, når lægen skriver at han er i tvivl om at jeg kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at det afhænger af at jeg ikke presses yderligere psykisk osv - er jeg den eneste der bliver vendt 290 grader i det her system???
Mvh Peter
|