Se enkelt indlæg
Gammel 20-03-2010, 15:11   #1
Loppen
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-04 2009
Indlæg: 69
Styrke: 16
Loppen er ny på vejen
Er det lovligt at optage samtale med sagsbehandler? Kan optagelsen bruges til noget?

Nu har jeg efterhånden et par gange oplevet, at mine sagsbehandlere har benægtet hvad de tidligere har sagt. (Ja sagsbehandlere i flertal, for jeg har jo selvfølgelig haft maaaange forskellige ligesom mange af jer andre - nuvel ikke deres skyld, men det bidrager til det samlede kaos).

Nogle gange har de ulovligt givet afslag på noget mundtligt og forsøgt at hindre mig i at indgive en ansøgning, og når jeg så bad om at få det på skrift, har den pågældende sagsbehandler nægtet ethvert kendskab til det, han/hun selv har siddet og sagt! Det gør mig så gal, at de på den måde bare kan forhale borgernes sager i det uendelige.
Jeg kan derfor virkelig godt forstå, at man vælger at sikre sig ved at optage samtalerne med en mp3-optager, og jeg har tanker om selv at gøre det samme næste gang.

Inden jeg måske gør det, vil jeg bare gerne være sikker på, at det er lovligt? Man må jo gerne optage samtaler med andre (f.eks. telefonsamtaler), uden at sige det, når blot man selv er deltager i samtalen, men gælder det også, når man bringer optageren med ind på et privat område, som et sagsbehandlerkontor jo må være? Vil jo helst ikke bryde loven...

Hvis det er lovligt at gøre det, ville jeg desuden gerne vide, om man så overhovedet kan bruge optagelsen som bevis i en klagesag, hvis man senere vil klage over et sagsforløb?
Loppen er ikke logget ind   Besvar med citat