Se enkelt indlæg
Gammel 21-04-2018, 14:37   #23
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.745
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad sker der med medicinen i kroppen?

http://min.medicin.dk/Indledningsafsnit/Afsnit/3301

Medicinens vej til maven

Når du tager medicin gennem munden, passerer medicinen gennem spiserøret til mavesækken. Efter et kort ophold i mavesækken føres det videre til tyndtarmen og tyktarmen. I mavesækken og tyndtarmen går tabletterne eller kapslerne i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof passerer mavesækkens og tyndtarmens slimhinde.

Optagelse af medicin til blodet

I mave og tarme bliver lægemiddelstoffet optaget (absorberet) i et finmasket blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg.

Lægemidlet findes nu opløst i blodet, og føres med blodet igennem leveren og videre til hjertet. Ved passagen gennem leveren bliver mange lægemidler kemisk omdannet af de mange enzymer, der findes i leveren.

Fra hjertet føres lægemidlet via lungekredsløbet tilbage til hjertet og gennem hovedpulsåren ud til alle organer og kropsdele, hvor blodkarrene danner et netværk af meget tynde forgreninger (kapillærnettet).
Gennem kapillærernes vægge kan lægemiddelstoffer, salte og næringsstoffer føres til og fra kroppens celler, fx muskelceller.
Via venesystemet føres lægemidlet tilbage til hjertet og herfra igen ud til alle organer. Nu cirkulerer lægemidlet i blodbanen.

phhmw

God viden for patienter, som ordineres medicin.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat