Hej Julcha,
Det er nogle hårde medicin typer og jeg kan slet ikke være med min sygdom er jo helt anderledes, men jeg har og er så sandelig også ind i smerte helvede dagligt. Mine smerte er psykisk betinget. De kommer sig bla. af jeg i ca. 17 år led af kronisk blærebetændelser, fra 2003 - 2006 gik det over i kroniske nyre bækkenbetændelser, og jeg var ustandselig på pencilin kurer, blev indlagt med forhøjet infektionstal i min blod osv.
Det var et helvede uden lige. Jeg havde ståltrådsfornemmelser over hele overkroppen, som om der var skrue tvinger for og bag på min krop, som bare spændte til specielt over nyrerne. Disse har jeg stadig min knap så udtalt. Jeg formodede at jeg "blot" skulle have en ny nyre, for den ene var sikkert smadret af alt det pencillin. I 2006 blev jeg sygemeldt, fik scannet mine nyrer og taget 717 blodprøver, alt var normalt !!!! Jeg var så træt og i så mange smerter så jeg var klar til at lægge mig, med 120 syge dage i bagagen blev jeg fyret fra mit arbejde og min læge sagde at jeg skulle til psykolog. Jeg havde STRESS.
Siden dec. 2006 har jeg ikke haft éeen blærebetændelse 7, 9, 13, jeg har ikke haft ordinært arbejde og får forhåbentlig inden længe tilkendt førtidspension, efter 2 arbejdsprøvninger og en tur på psykiatisk skadestue har jeg måtte erkende at jeg ikke kan klare fleksjob pt.. Min krop har simpelthen sagt fra overfor det liv jeg havde og de blærebetændelser jeg dopede med pencillin, jeg blev skilt og erklæret udbrændt, jeg var bare så træt.. Idag tager jeg antidepressiv medicin, dyrker en masse motion og meditation. Det er absolut ikke ren optur, men det går den rigtige vej.
Jeg vil bare sige til andre at det ufatteligt at tænke sig at kroppen i den grad kan give besked om noget er galt, det skal man lige tænke over hvis man går med nogle "smålidelser" forkølelser og lign. der "pludselig" bliver kroniske.
For et par år tilbage var jeg til zoneterapi og der lagde jeg tilfældigt mine hænder på min mave og jeg siger dig, det rumlede og snurede, min krop arbejdede på højtryk. Når jeg nu ind i mellem søger ro og balance sidder jeg bare på en stol med benene oppe og når jeg lægger hænderne på min mave, kan jeg mærke at min krop slapper af og smerterne i min krop løsner sig. Jeg mærker at den falder på plads og ofte kan jeg også gør det når jeg bare sidder og ser fjernsyn og slapper af. Jeg prøver også at "tænke" mig ud af smerterne og spændingerne når jeg er urolig og anspændt, det er svært, men det kan godt lade sig gøre. En krop i smerte skriger på opmærksomhed.
Jeg syntes at det er fuldstændig fantastisk at man i sig selv kan være selv helbredende og hjælpe sig selv. Jeg troede aldrig af jeg skulle slippe af med blærebetændelserne og håber virkelig at lægerne ville fokusere mere på afspænding for kvinder med kroniske blærebetændelser fremfor sulfa kurer.
Det handler ofte af kigge ind ad, frem for kun at søge svarerne udenfor.
Jeg syntes lige du skulle have min historie om mine smerter, de er en stor grænsesættende faktor for min den dag i dag. De fortæller mig hvornår grænsen er nået, jeg overskrider mine grænser dagligt for de er meget hårfine og er desværre blevet strengere med årerne. Jeg arbejder dog med mig selv og prøver at opdrage mig selv til at respektere det min krop siger, for det er det det handler om for mig, og for mange andre tror jeg, at man lytter til sin krop for så svarer den igen med glæde. Lytter man ikke bliver den ved med at skrige og jeg tror ofte, at det er det derfor nogle desværre ender med en hjerneblødning, kræft og lignende alvorlige sygdomme. !!!
EE