Ja mit brugernavn henviser til mig i generel helhed.
Jeg har læst og læst herinde, inden jeg her i nat vågnede med et sæt, og tænkte skal jeg gå til lokalavisen, Ekstrabladet, eller bare finde et godt stykke reb og gå en tur op i skoven ? ;-/
Ja ind til videre har jeg valgt det sidste fra, da jeg jo kan prøve om nogen kan give mig et råd, eller en hjælp fordi jeg ikke længere selv tror på ret meget som jeg ikke kan blive udsat for..
Måske mit indlæg bliver en lang smøre, men har bestemt mig for at koge det ned, og alligevel kan jeg på forhånd godt erkende at det også er umuligt, men min frygt ligger også i at hvis det bliver for langt så orker folk ikke at læse det, men eftersom jeg ikke kan sove så kan jeg alligevel gøre forsøget. Klokken er nu 02,15 og har ligget vågen siden midnat, og stor op og lavede mig en kande kaffe, og har nu gjort klar til at begynde på min historie..
Min historie starter i reglen tidligere en den Mandag aften klokken 20,30 i November 2004 hvor jeg på vej hjem fra arbejde, må køre ind til siden da jeg bryder fuldstændig sammen, grædende og rystende og da min kone blive bekymret ringer hun mig op og jeg må fortælle hende at jeg har det skidt og om hun ikke godt vil komme og hente mig, og dette gør hun så (vi havde to biler).
Jeg har inden denne aften været kontakt med kommunen et halv år tidligere, da jeg kontaktede dem om at få hjælp til at komme i andet job (uddannelse) eller bare hjælp i almindelighed, og jeg kunne udfylde en blanket, og jeg havde 14 dage forinden denne aften fået beskeden fra kommunen, at de ikke kunne hjælpe mig, dette havde taget kommunen ½ år af finde frem til, , men faktum er at jeg taler med min kone den aften og vi bliver enige om at jeg sygemelder mig.
Så vidt så godt, men jeg havde i de seneste 15-16 år arbejdet som chauffør, først taxachauffør, og bybuschauffør og senest som rutebilschauffør, og grunden til at jeg søgte kommunen om hjælp i første omgang var at min daværende læge sagde til mig at mine problemer ved mit arbejde ikke kunne retfærdiggøre for en sygemelding, mine problemer bestod i at jeg fik afsindige rysteture, kvalme, hovedpine, jeg faldt i ”søvn” mens jeg kørte, kan kun forklare det med at det ikke var en dyb søvn, men det gav et sæt i mig men at jeg fik hjertebanken og angst resten af dagen.
Jeg oplyste også at jeg havde toiletproblemer og da DSB dengang solgte busdriften fra, nedlagde de senere chaufførtoiletterne og da også de offentlige toiletter på Kolding Rutebilsstation, da der var betalingstoiletter på Kolding banegård, og problemet lå i faktisk i at der tit var max. 3 minutter på stationen og det ville tage godt 10 minutter at gå på toilet, samtidig med at man skulle tjekke bussen og billetere.
Man mente fra kommunens og daværende læges side at det måske ikke var hensigtsmæssigt af føre persontransport, men at jeg med mine kørekort sagtens kunne varetage et job som fragtchauffør trods mine gener,, jeg ringede endda da jeg fik afslaget fra kommunen, til Kolding Politi for at forhøre mig hvordan det stod til hvis der skete noget, og det lovmæssige osv. der lå ansvaret helt og holdent ved mig, da jeg er ihændehaver af mit kørekort, men han undrede sig godt nok over kommunens og lægens anbefalinger med persontransport kontra fragtchauffør og deslige, for som betjenten sagde, (man mener ikke at det er forsvarligt af ud persontransport, i en bus der vejer 16 tons, men det er forsvarligt at man fører 22 tons med gods) han tilføjede endda at kommunen og lægen jo ved deres fulde fem mener at så længe der sidder 20-40 mennesker i en bus på 16 tons så er det uforsvarligt, hvorimod at så længe de ikke sidder i bussen men måske bliver tromlet over af en 22 tons tung lastbil så er det forsvarligt. (og ja jeg græmmes og får kuldegysninger).
Men som sagt så sygemeldte jeg mig og min chef var da utilfreds, men jeg lagde kortene på bordet og han bad om en lægeerklæring, denne fik han af min daværende læge. Chefen håbede på at jeg kom tilbage, men da jeg jo fik mine sygedagpenge af ham og havde underskrevet sedlen til kommunen og refusion, gik jeg ud fra at kommunen overtog behandlingen, men min chef havde trods alt ikke fået afleveret sedlen på kommunen, dette gjorde han først midt i januar 2005 og da han ikke kunne få refusion ved kommunen før den dag han havde sendt sedlen ind, blev han knotten.
Jeg blev så sidst i februar kontaktet af kommunen om at jeg skulle indhente lægeerklæring igen, og i denne lægeerklæring, kom jo sammen med kommunens tidligere afgørelse notatet om afslag på hjælp og revalidering m.m., så de tog det til følge at jeg var uarbejdsdygtig i dette erhverv.
Men hen over foråret fik jeg en fyreseddel pga. køreplansændringer og ikke et ord om sygemelding, jeg var i forvejen ikke i en fagforening pga. jeg havde meldt mig ud efter en sag om manglende lønudbetalinger da jeg kørte hyrevogn, hvor SID lavede en studehandel med en vognmand, som havde en svoger i SID´s regi som skulle forhandle sagen på vegne af mig. (ved det er dumt at ikke være i fagforening, men jeg blev virkelig røvrendt af SID dengang) Men dette kan jeg jo ikke lave om.
Men da jeg fik fyresedlen kontaktede jeg igen kommunen, og forhørte om der ikke var nogen hjælp at hente, og om der ikke skulle havde været noget samarbejde fra sygedagpenge kontoret for af fastholde mig i arbejdsmarkedet. Og jeg fik at vide at de indkaldte mig til 3 måneders samtale, og dette kom jeg nok ca. i september 2005, jeg kom med mine ønsker til fremtidig job, under hensyntagen til mine gener, og jeg havde jo været til diverse undersøgelser, ved speciallæger og sygehuse. (det skal lige tilføjes at jeg fik konstateret diabetes 2 i 1999, og var under pille behandling, jeg havde været lidt overvægtig men medicineringen må have gjort at jeg ikke kunne komme af med de overflødige kilo.
Lige inden dette var vi flyttet ud fra kolding til en mindre kommune, da lejligheden vi boede i var blevet solgt fra ved kommunen, og et privat firma havde overtaget bygningerne, og de ville renovere og vi skulle flytte og den vi fik anvist var for dyr, derfor så vi os om efter noget andet. Men den bolig vi kom til havde en dårlig ejer, og tre gange blev der i en vinter lukket for fjernvarmen pga. han ikke havde betalt, og vi måtte igennem en advokat og kommunen, men denne bliver indflettet lidt senere i mit forløb.
Men da kommunen indkaldte mig i september 2005 blev jeg truet med sygdagpengestop, og jeg bad om en rundbordssamtale, som jeg havde læst om man kunne kræve igennem en anden scocialhjemmeside, mener at have læst om den herinde også.
Men sagen blev fremlagt således.: Mine sygdomme, der var dokumenteret.
Diabetes, men følgesygdomme (utætte nyrer), forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol osv, så havde jeg været ved ørelæge, vejle sygehus, mølholm hospital for undersøgelse af mit rysteri, hvor jeg allerede som 22 årig fik diagnosen af min læge dengang (tremor, godartet arvelig håndrysten) men mølholm lagde vægt på at mistanken om ellepsi var udelukket, så den lå der, på vejle sygehus fik jeg konstateret søvnappnø´, og fik udleveret maskine, der blev oplyst af jeg havde brug for maskinen 50-50%
Så have kommunen fundet en gammel diagnose fra sygehuset om skæv ryg og at tunge løft skulle undgås, dertil afviste de så herfra chauffør faget med fragtkørsel.(jeg kunne ikke afvise det da jeg netop pga. ryggen havde valgt at tage uddannelse som chauffør, og i de år jeg havde kørt havde jeg ikke haft de store gener, så jeg havde ikke de store gener pga. dette men havde heller ikke haft tunge løft osv. i mange år.)
Da jeg så i forbindelse med 2 ulykker i 1993 og 1994 har haft smerter i skulder, knæ og kraftig hovedpine osv. skulle oplyse det til lægen under helbredsundersøgelse, Hvad angår mine toiletproblemer var der ingen der tog det seriøst da, man jo bare kunne gå på toilet eller lige havde kunne stille sig bag bussen, jeg var på det tidspunkt meget flov over at siger at det var min afføring den var gal med, men det kommer der noget om senere.
Men faktum var at ud fra dette så var der ikke mulighed for førtidspension eller flex eller noget i den stik, og kommunen bestemte sammen med min nye læge pga. flytningen at jeg godt kunne klare praktik.
Og da jeg havde nævnt at jeg godt kunne lide mekanik og biler, så fandt kommunen hurtigt en praktikplads og der vurderede til rundbordssamtalen at det var sandsynligt af jeg på sigt kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Jeg startede i praktikken 3 timer om dagen, og øgede over ca. 8 måneder til 4½ time + en halv times frivillig middagspause., men dette var ikke godt nok til kommunen da de havde lagt klausuler ind at jeg skulle forsøge at øge til fuld tid, samt at der i mine papirer blev skrevet ind at jeg skulle opnå en vægttab på min. 2 kg. Pr. måned., og jeg gik til kontrolvejninger ved lægen oveni min diabetes kontrol ved siden af.
Da jeg efter knap 7½ måned var til kontrolvejning havde jeg taget 1½ kg. På, denne måned, men ellers tabt de 2-3 kg., og det resulterede i fandt jeg senere ud af at min læge jo til kommunen havde oplyst dette, men jeg havde ikke hørt fra sagsbehandleren i knap 4 måneder, men kun havde haft 3 møder i alt på praktikstedet med en jobkonsulent der skulle følge mig.
Men alt i alt så kunne jeg en torsdag konstatere at kommunen ikke havde overført sygedagpenge til mig, og jeg ringede og forhørte om det var en fejl, men nej det var de ikke, de havde bare glemt at informere mig om det, så jeg stod uden penge og uden praktiksted (og havde jo været der i knap 3 uger og så finder man ud af at man ikke fik en klink, men jeg havde jo håbet på at kunne blive der på ½ tid i det mindste, men chefen var tavs som graven da jeg sagde det til ham, men han gav en fyraftensøl og sagde tak for denne gang.
Grunden til at kommunen havde stoppet mine sygedagpenge var at der ikke vare fremskridt i time antallet, og at jeg ikke havde tabt mig….
Summa sumarum var jo at så måtte jeg søge kontanthjælp, og det var meget hurtige til at aktivere mig ved et konsulentfrirma, og nu er vi jo henne i 2006, jeg havde det meget skidt og uden penge på lommen pga. sygedagpenge stoppet og at man jo får bagudbetalt kontanthjælp, så sygemeldte jeg mig fra forløbet dagen før jeg skulle møde, og skiftede læge inden til her hvor vi i mellemtiden var flyttet hen, pga. varmemangel forår 2006.
Sygedagpenge stoppet klagede jeg over, og min nye læge accepterede min sygemelding, og henviste mig til en psykiater med lykkepiller til følge.
I slutningen af året fik jeg medhold i min klage pga. manglende recourceprofil, og den med vægten gik ikke, og jeg fik en refusion på de manglende sygedagpenge i perioden, og kom på sygedagpenge omgående , jeg fik ca. 73.000,-kr brutto i manglende udbetalinger., men samme år kom kommune sammenlægningerne, og jeg blev sat i bero da kommunerne lige skulle samle sig., og vi nåede helt frem til sommer/efterår 2007 mener jeg det var før jeg blev indkaldt til møde på kommunen.
Jeg mødte op på kommunen på meget spartansk kontormiljø hvor alle sad i samme rum, og jeg blev truet endnu engang med bål og brand og sygedagpengestop, og at der skulle laves en opdateret recourceprofil, og især en helt ny, da kommunerne havde ”smidt” eller ”glemt” den profil der var lavet i egtved kommune, hvor vi havde boet under forløbet.
Jeg tilbød at hjælpe med info da jeg derhjemme havde en masse papirer og jeg fik til opgave at sammensætte en recource profil af damen jeg var til møde ved. Jeg skulle så sende det til hende og hun ville renskriver det og sende det retur til underskrift.
Dette gjorde hun også men hun havde opsat de ting jeg havde sendt med til kommunens fordel, så jeg stod uden beskyttelse for mig selv og min sag, så jeg stregede de ting ud jeg ikke kunne acceptere og noterede at jeg godt ville skrive under hvis det blev tilrettet, sådan skrev vi sammen 4-5 gange, og til sidst nægtede jeg at hjælpe mere, og at jeg ikke kunne underskrive noget at det hun fremlagde, og at det måtte stå for hendes egen regning. Og så hørte jeg ikke mere før i sommeren 2008. (det skal for en god ordens skyld lige tilføjes af efter den tidligere behandling har jeg ved alle samtaler og møder sagt at jeg gerne ville have alt skrifteligt)
Men i sommeren 2008 blive jeg så kontaktet igen, af en meget rar mandlig medarbejder fra samme sted, men nu havde de fået lavet bedre kontorer på stedet, men rum der kunne lukkes af.
Han sagde at han var meget ked af det på mine vegne, og at han sagtens kunne forstå mine fustrationer og af han ville give sig 110% for at få denne sag klaret og få mig videre til flex, pension eller lign, da han godt kunne se der var gået alt for langt tid, og at de 2 x 52 uger var gået for længst, og at det kunne kommunen ikke være bekendt, han sagde at han ville vende det med hans overordnede og at jeg kunne glæde mig til at nu kom der skred i det… Jeg gik hjem og var faktisk meget gladere og en del lettet… ;-)) Det skal lige siges at jeg i mellemtiden har været til utallige undersøgelser med mine problemer.(jeg fortæller dem gerne senere) men i kraft af at jeg i lang tid havde været på lykkepiller, og psykiateren havde afsluttet mig med den forklaring at jeg var begyndt at smile, men skulle fortsætte med lykkepillerne, men da jeg var afsluttet ved ham måtte jeg jo ved en konsultation ved egen læge spørge ham hvor længe jeg skulle blive ved med lykkepillerne, sagde han at hvis jeg havde lyst skulle jeg bare stoppe, for mit humør var jo blevet bedre, jeg havde apstinencer i 14 dage til 3 uger, men tænkte så ikke videre over dette.
MEN fra kommunens side skete der intet, før i foråret 2009, hvor jeg blev hidkaldt igen og selvfølgelig til en ny sagsbehandler (jobkonsulent) der jo kunne oplyse at nu var min sag jo forlænget i godt 4-5 gange 52 uger, og at der ikke længer var belæg for at udbetale sygdagpenge længere, men at han sammen med hans chef havde besluttet at den gerne ville hjælpe mig videre. ;-)) af den simple grund at de havde glemt mig og af han havde fået at vide at han skulle give mig en uforbeholden undskyldnign, men at han havde giver hans chef håndslag på at han nok skulle få den sag ud af verden.
Han skulle bare lige have styr på den her recourceprofil igen og have den opdateret, og jeg oplyste at jeg havde været i vejle 2 gange, og Århus 2 gange og og havde fået diagnosen afførings inkontinens, og havde fået valget mellem at få en stomi-pose i siden, eller en pacemaker indopereret i ryggen som ”måske” kunne hjælpe men det var så nyt at chancerne kun var 50% for at det virkede og der kunne komme komplikationer i form af lammelser i ben og deslige (men der var også det faktum at kravet fra sygehuset i århus var at jeg skulle tabe mig min. 10 kg. Før de turde opperere. Så dette var sat i bero.
Min egen læge havde fået sat skub i sagerne og havde spurgt ind til hvad problemet var med mine uheld og fandt at det var alt for tit jeg skulle på toilet, så denne havde han klaret, han havde også henvist mit til vejle sygehus med mine smertet i knæ og skulder, så dette var også i gang.
Problemet i den lægeerklæring som den nye konsulent havde rekvireret ved lægen var at jeg i nogen tid ikke havde været deroppe, faktisk ikke andet end at jeg havde problemer med at skulle op og tisse om natten, og søvnappnø´maskinen generede mig, og min lægde spurgte mig hvad jeg drak i løbet af en dag, og vi sjussede os frem til at jeg måske nok drak for meget kaffe, da vi lavede 2 kander om dagen, men jeg var jo ikke den eneste der drak kaffe i huset, og ud over kaffe drikker jeg kun ren vand fra hanen, aldrig drikker jeg øl, vin eller sodavand, ikke engang saft rører jeg.
Jeg fik ved denne samtale i januar 2009 ved lægen kontroleret mit langtidssukker da for højt sukker kunne resultere i alle de toiletbesøg.
Men jobkonsulenten fik via denne lægeerklæring den opfattelse at det var egen forskyldt at jeg havde en dårlig nattesøvn pga. af ar JEG drak 2 kander kaffe.., men det viste sig senere kort efter denne lægeerklæring at jeg begyndte at tisse blod, og fik pencilin ved lægevagten, og skulle op til egen læge og have lavet en test, hvor der stadig var bakterier og nåede 2 yderligere pencilinkure det forår før bakterierne var væk, men fordi man er mand og det er sjældent at man får urinvejdinfektion så tit , så blev jeg henvist til scanning på vejle sygehus, og til til urolog i fredericia december 2009.
Sammenløbende med dette havde jeg været på vejle sygehus med min hovedpine, knæ og skulderproblemer, der var kommet det ud af undersøgelserne at jeg havde begyndende slidgigt i min knæ og en gammel miniskskade, og at min skulder var færdig (gigt) og at der kun var fys. Der kunne lindre smerterne, men at min økkonomi ikke var til den slags, lige pt.
Jobkonsulenten ville lige se tiden an og høre hvad der skete efter sommerferien i 2009.
I den tid der gik var jeg blevet henvist til en neurolog i horsens pga. mit rysteri og den mere og mere konstante hovedpine, svimmelhed osv. jeg gik til ham 3 gange i 2009 hvor der blev prøvet forskellige medicin af som ikke kunne forenes med mit sukkersyge medicin, så jeg fik også ordineret en sprøjte 2 gange dagligt (ikke insulin) for at kunne komme på diverse medicin, og jeg måtte i januar 2010 droppe flere forsøg, da der kund var en slags medicin at prøve mod hovedpine og rysteriet, hvor jeg i over en måned skulle tage medicinen som kostede 500,-kr. pr. pakning, men som ingen tilskud kunne gives til før de vidste om det havde en effekt, og det har jeg simpelthen ikke råd til, så egen læge gav mig nogle prøvepakninger gratis hvor der var det samme stof i, og mit blodtryk raslede ned, og så skulle jeg stoppe med dem omgående.
Men som sagt skulle jeg opperes i december 2009 i knæet, og det blev over julen (18 dec.) og skulle til urologerne først i dec.
Men i september 2009 gik der er djævel op i jobkonsulenten og han krævede at jeg skulle i jobtræning, og jeg spurgte for 100.000 gang om jeg ikke kunne komme på reva, men dette nægtede han da han sagde at det kunne man ikke når jeg ikke var afklaret, men jeg fik en virksomheds konsulent pudset på mig, som var meget behjælpelig, hun sagde at hvis jeg gerne ville ud som mekanikker, så var der store muligheder, og måske kunne hun endda få en voksenlæreplads bygget ind, pga. at rigtig mange firmaer var sultne pga. ”finanskrisen” og kunne det være bedre, jeg måtte jo bare forklare hende om mine gener og skånehensyn, og hun sagde at hun havde sat sig ind i sagen, så det skulle hun nok være meget obs. på.
Hun ringede mig op i november måned og sagde at det er var total umuligt at få en praktikplads i horsens, vejle, billund, kolding og om det ikke var noget for mig, om hun spurgte der hvor jeg havde været i praktik tidligere, og jeg måtte erkende at selv om mesteren derude havde udtalt i mine papirer at jeg var på højde med en udlært mekaniker og måske endda bedre, så havde han jo ikke i sinde at betale for mig, for jeg havde jo spurgt ham tidligere, hvor han ikke svarede mig på det spørgsmål….
Hun sagde så at hun ville undersøge andre muligheder, med kort transportafstand, pga. min inkontinens.
Fint så godt, vi blev enige og at hun sendte en mail når hun fandt noget, og med 3 dages varsel skulle jeg til møde med hende på en virksomhed på et lager, jeg var spændt og nysgerrig og kørte samme dag jeg fik mailen ud til virksomheden for at spotte hvad det var for noget for noget, og det var noget af et trist syn, det var et lager hvor der var 3 haller og en kontorbygning 500 meter fra hallerne, jeg kom til at tænke min inkontinens og lagerarbejde med min skæve ryg, derfor sendte jeg en mail retur da jeg kom hjem igen med spørgsmål og transportudgifter, tøj, sko da jeg jo har sukkersyge og i forvejen problemer med mine fødder, og ikke mindst til toiletforholdene, da jeg ikke var interesseret i at udbasunere at jeg har behov for bade muligheder når ! og ikke hvis det går galt med min afføring. (dette spørger jeg om mandag, via. Mail) og jeg får så tirsdag et brev med posten om at jeg skal møde onsdag på kommunen, og jeg skulle jo ellers først torsdag være til møde på virksomheden.
Men onsdag formiddag kommer,, og jeg bliver urolig og vil gerne tale med min kone om det selv om det har været vores samtaleemne i meget lang tid, om hvad jeg skal sige for ikke at blive misforstået, og vi snerre lidt af hinanden og det ender med at jeg blive gal (hysterisk) og så bliver hun sur og siger at jeg kan køre selv, og nu er jeg meget angst for at køre bil i dag pga. de ting jeg har oplevet. (men jeg er ikke sød da jeg kører).
På vej derned går jeg i panik, og ringer derned og siger jeg bliver forsinket, men møder op, og jeg bliver stillet det ultimatum at det er den lagerhal eller Lis G i kolding på lager som chauffør.
Jeg var så ulykkelig at jeg allerede da jeg kom ind spurgte med tårer i øjnen om vi ikke kunne udsætte mødet til en dag i næste uge, men det ville han ikke. (til oplysning kan jeg fortælle at min far i foråret havde fået at vide at han max havde 3 uger til 3 måneder at leve i, pga. kræft og at det havde jeg også at tænke på, da jeg har fulgt ham hele veje igennem.
Jobkunsulenten sagde også at min læge havde fortalt om min angst for kræft og at den angst var så invaliderende på mig, men det havde han konkluderet da jeg havde spurgt ham om arveligheden da min fars læge mente at vi børn havde en risiko…
Det kom som en chok for mig, jeg sad og rystede og græd til hele mødet, og da jeg blev stillet det ultimatum om de to steder, så sagde jeg bare ja men så lad mig tage Lig G, men også fordi jobkonsulenten jo sagde at så var det jo i nærheden af min far, da de boede i kolding også, jeg spurgte så om hvad vi så skulle nu, og fik at vide at fredag kl. 10.00 skulle jeg møde i kolding, og jeg spurgte om vi så var færdige og han sagde ja, og sagde tak for denne gang og held og lykke fremover.
Ja undskyld hvis det lyder rodet, men jeg kører hjem og tudbrøler hele vejen hjem, og da jeg komme hjem kan min kone godt se den er helt gal, hun ringer omgående til min læge og han siger at jobkonsulenten skal ringe til ham, og så skal han tale med ham, og jeg skal komme op til lægen næste dag, jeg får så ordineret noget beroligende og lykkepiller igen da jeg er helt ude i hampen.
Min kone ringer så til jobkonsulenten og spøger ham hvad han lige har gjort ved mig og at kan skal ringe til min læge og at jeg ikke kommer om fredagen koste hvad det vil….(og hvirdan han kan finde på at ville sende mig ud som chauffør, trods lægeerklæringen).
Der er ingen af os der har fået at vide hvad lægen har sagt til ham, men vi når helt ind i februar 2010 før han kontakter mig igen, min far døde lige få dage før, men jeg skulle så komme til møde ang. Recourceprofil igen, og opdatering, jeg har så min kone med og kan fortælle at jeg har fået konstateret kronisk urinvejsbetændelse af egen læge, men skal til kontroller jævnligt da de finder det unaturligt og at scanninger og kikkert undersøgelser ikke viste noget forkert eller farligt.
Min kone og jeg ligge så meget vægt på at der er masser af gentagelser i den recourceprofil han har lavet, og vi bliver enige om at koge den ned, så den ikke er så rodet, og at det med bla. Kaffeindtag osv. bliver slettet da det jo ikke var årsagen, og vi kræver at de ting der er kommet diagnose på og som de har opgivet kommer med, han lyder fornuftig at høre på, og da jeg får den tilsendt så har han undladt skånehensyn og diagnoser osv. og endda anbefalinger fra min læge og neurologen som ikke kan finde en helbredelse på mine gene, derfor er de stationære….
Han overhører det fuldstændig, og siger at det er besluttet at jeg skal køre til kolding hver dag i 13 uger til et privat kompetence center, hvor jeg skal afklares, jeg må så fortælle ham at jeg ikke kan køre bil så langt og at det vil tage mig 5 kvarter i transport derind, og han siger at under min fars sygdom kunne jeg jo godt, ja siger jeg med min familie er jo også bekendt med mine problemer og at jeg fast har skiftetøj og håndklæder m.m. liggende rundt ved den familie jeg ser.
Og da jeg ved at der i vejle er reva (kompetence center nu) ligeså godt kunne komme derind, siger at det kan jeg ikke, endnu engang og beder ham kontakte min læge hvis der er noget han misforstår.
Han kontakter så min læge og sender et brev med den recource profil jeg ikke vil godkende, og oplyser om påtænkt sygedagpengestop osv. og samtidig beder han mig læse den igennem og møde på hans kontor.
Min kone og jeg kommer derned, og vi starter fra en ende af, og til alt hvad jeg siger der er forkert siger han at, enten må jeg tale med den behandler jeg har været ved, eller hvis jeg ikke mener det er korrekt hvad han skriver at så må jeg skrive mig ud af det (”klage”) så bliver jeg sgu gal og spørger meget højlydt hvad fanden i ******* jeg så skal sidde og hygge snakke med ham om når han alligevel ikke vil ændre noget, og han siger så at det er jo helt op til mig selv om jeg vil det, hvorpå jeg siger, jammen så er jeg da gået igen for det her kommer vi jo ingen vegne med, han griner og siger at det er jo noget jeg mener, hvortil jeg går ud af kontoret og siger rigtig højt, at magen til inkompentent medarbejder ved kommunen skal man da lede længe efter, og går. (døren til hans kontor stod i øvrigt åben ud til øvrigheden, under hele mødet)
Der går 14 dage, og jeg får et brev om sagens akter, hvor jeg kan komme med indsigelser, dette gør jeg i form af et brev på 23 sider, + raporten hvor jeg trin for trin markerer de fejlagtige oplysninger m.m.
Jeg sender indsigelsen og sender samtidig en klage over ham til rådhuset i vejle.
Jeg får ikke medhold i min indsigelse og den anker jeg selvfølgelig.
Klagen bliver vider sendt til hans chef i afdelingen og denne giver mig ikke medhold i noget overhovedet og jeg får ikke en ankemulighed, og de oplyser at de ikke vil foretage sig yderligere.
Jeg skal om fredagen på første ledighedsdag søge kontanthjælp, møder i afdelingen og skal udfylde en blanket, hvorfor jeg søge kontanthjælp.
I rubrikken årsag til sygemelding skriver jeg et ord min læge har skrevet i en erklæring som er ”multiproblematisk” og da den lille dame var ved at oplære en ny, skulle hun spille smart, og sagde at det ikke var en ordentlig formulering, og at jeg skulle fortælle hvorfor jeg var sygemeldt, og jeg sagde at det kunne jeg ikke se en grund til at jeg skulle oplyse i et rum fyldt med mennesker, da det er et rimeligt stort lokale hvor der er medarbejdere og andre ansøger og jobnet samme sted. ( jeg ønskede ikke at udbasunere alle mine gener der.)
Hun siger så at jeg skal gå hen til en skranke og melde mig ledig, hvortil jeg siger at nej det skal jeg ikke da jeg er sygemeldt.
Hun skriver så nogle forkortelser oppe i hjørnet af papiret, og siger at jeg skal møde om mandagen og aflevere sedlen ved skranken, hvor hun på sedlen har skrevet ingen tilmelding (direkte til samtale) og jeg møder så op mandag og aflevere sedlen, og bliver henvist til at jeg skal registrere mig på jobnet og melde mig ledig, jeg kikker strengt på hende og peger på notatet på det papir hvor der er skrevet at jeg skal til samtale, om hun siger at det skal hun lige undersøge da det ikke er den normale procedure.
Hun når at få 3 sagsbehandlere blandet ind i mit stykke papir, og der kommer en og spørger hvorfor jeg er sygemeldt, og jeg er ved at eksplodere. (det skal lige tilføjes at jeg jo ligger i deres system, og at på etagen ovenover har jeg været utallige gange da jeg var på sygedagpenge,,, og riinnnggg så går der en prås op for dem. Jeg blive bedt om at tage plads og vente på slagtebænken sammen med 20-25 andre der har et ærinde dernede.
Der kommer en ny dame og kalder mit navn og efter knap en time, og fortæller mig at jeg snart bliver kaldt ind til hende til samtale…
Der går så en halv time mere og jeg blive kaldt ind, og hun siger at der skal laves en jobplan ????
Jeg skal så igen overfor en fremmed gentage de sidste 6 års forløb, hvortil at hun siger at jeg skal møde til et forløb på et center for arbejdsløse. (aktiveringskurser) og jeg siger at jeg ikke skal aktiveres for godt nok er jeg ifølge kommunen ikke berettiget til sygedagpenge, men jeg har ikke på noget tidspunkt raskmeldt mig, og ej heller min læge.
Nå men jeg får udleveret en blanket hvor jeg skal gå på ydelses centeret og aflevere den, og at jeg så har søgt kontanthjælp, og så ville hun sende brev om hvad der skulle ske videre., jeg går på ydelsescenteret og bliver kaldt ind, hvor det hele skal gentages. Og det var så den dag.
Det næste der sker er at jeg får brev om at møde på det aktiveringskursus alligevel, og ringer på kommunen og spørger hvorfor og om jeg må tale med hende jeg var inde ved,, og det kunne jeg ikke da hun bare var kontorfuldmægtig og at min sagsbehandler vidste de ikke hvem var og at det fik jeg at vide til visitationssamtalen.
Nå jeg møder op, og får igen lov at vente nu bare et andet sted, og blive så kaldt ind sammen med 3 andre der er mødt op til denne visitation, altså nu skal jeg behandles i hobetal og fortælle om mig selv, og der siger jeg stop, ja jeg siger timeout…. Og stiller spørgsmål til damen, som så kan forklare at i de 13 uger jeg skal være der er hun min sagsbehandler, og hun går lystig videre om at fortælle om stedet, jeg afbryder hende igen og spørger om hun ikke har læst min sag,,, og næ hun har lige skæmmet det hurtigt over… og jeg spørger om hun ikke syntes det er en god ide inden hun går videre, og nu bliver de øvrige også kritiske, da det jo slet ikke har noget med individuelle samtaler og løsninger man skal snakke om. Men at når vi møder næste gang er det på et hold med 30 personer hvor størstedelen er 2 sprogede, hvor vi skal lære at skrive ansøgninger osv.
Jeg siger at det er det forkerte sted jeg er og hun tilbyder at jeg kan komme til samtale i løbet at de 13 uger,, og jeg siger at der bliver ikke 13 uger fra min side af, og at jeg forlanger svar nu,, og hun siger at efter rundvisning osv. så kan vi tage en samtale.
Det skal siges at jeg har min kone med under hele forløbet, og hun spørger skam også til en masse undervejs til mødet bagefter.
Damen bliver så forfippet at hun henter en mapper, og slår op en side og jeg kan se at det er en introduktionsplan de bruger, så som, punkt. 1.: byd velkommen, punkt 2.: byd på kaffe eller te.: punkt 3.: osv.
Jeg forklarer hende min situtaion og hun siger så at hun da godt se at jeg er det helt forkerte sted, og at jeg da skal på afsnittet for sygemeldte (reva) kompentance centeret. Jesus Christ…….
Hun vil sende papirerne videre, og jeg vil få besked fra reva…..
Sommerferien går og jeg får at vide at jeg skal starte i september dernede, og at jeg skal til forsamtale først, dette møder jeg også op til og får forklaret at jeg skal have afklaret min arbejdsevne, og at forløbet vil tage 8 uger, og endeligt noget godt….. og nej det er 16 personer og 2 undervisere og gruppe undervsning, i 4 uger i bla. Jobsøgning, arbejdsmarkedsforhold osv.. og derefter er der tvungen praktik, og jeg har 2 gange været til samtale men den vejleder jeg fik dernede, og første gang var jo inden opstart og anden gang var til hvad jeg gerne ville i praktik som,,, hmmm, jeg ville have belyst min arbejdseve.
Jeg spørger så til hvad de mener jeg kan klare osv. og da jeg under den 3. uge var til kontrol på vejle sygehus ved en sygeplejeske, snakkede vi om mine problemer og hun sagde at det bedste for mig i de 4 ugers praktik ville være ved en eller anden frivillig organisatation som røde kors, og noget i den stil, for der var de nogle at snakke med og som have forståelse for dette. Og jeg fandt så efterfølgende et sted.
Under de 4 første uger kunne jeg ikke engang klare tiden fra 8-12 og selv om vi skulle være der til kl. 14.00 så sagde de på centeret at de godt kunne se at jeg havde smerter og så skidt ud, og i praktikken var jeg der heller ikke mere, der var endda dage hvor jeg slet ikke var der fordi jeg var syg, bla. Også fordi jeg her i 2010 mindst 14 gange har haft blod i urinen med pencilin kure der er mere og mere kraftige, med mavesmerter og tynd dirré til følge.
Der blev sagt at under de 4 uger i praktik ville vi næsten få besøg dagligt af konsulenterne, og nej i den 3. uge om fredagen kom rådgiveren fra kompentance centeret og var nu vendt på en talerken, hun krævede at jeg skulle deltage i et 15 måneders forløb på et livsstilskursus, og at praktikken skulle fortsætte i 5 måneder endnu. Trods at lederen på stedet sagde at det var ikke nødvendigt da hun havde set det hun skulle og at jeg ikke kunne arbejde på deltid engang, da det var for krævende, og hun havde stor erfaring i at have folk der skulle i afprøvning, i sammenhæng med dette så ville jeg få en ny vejleder og at jeg lige kunne bruge 5 minutter på at læse en rapport der var lavet, på 11 sider, og at vi selv kunne komme med kommentarer til denne rapport, lederen på praktikstedet sagde at det kunne man da ikke byde folk og at jeg jo kunne tage den med og gennemgå den i weekenden, dette var vejlederen dybt uenig i, men til sidst gav hun sig, men det klausul at jeg mandag morgen skulle aflevere direkte til lederen på praktikstedet, fordi hun havde erfaringer med at folk ikke afleverede dem igen.(ubegrundet mistillid)
Nå jeg tog hjem og læste rapporten sammen med konen, og hvor blev vi chokerede, der stor at alt jeg fejlede var pga, min overvægt, og ikke andet og at jeg var fornægtende og gav alle skylden ud over mig selv, og min kone og jeg brugte hele weekenden på at gennemgå rapporten og bede om svar og forklaringer på at hvorfor hun lige pludselig kunne tolke alt sådan.
Jeg var til fys på centeret, et møde på 5 min, hvor han kikkede på min skulder, og sagde han ville lave et program til mig, dette skete i uge 3 på forløbet, om mandagen, jeg fik intet hele ugen, i slutningen at ugen lå jeg fredag aften med meget stærke smerter og lå krummet sammen, og fik den hidtil kraftigste pencilinkur mod urinvejsbetændelse der gjorde at jeg var væk fra kurset mandag og tirsdag, onsdag var jeg der 1½ time, så kunne jeg ikke nå på toilet og måtte køre hjem med afføring i bukserne, torsdag mødte jeg op igen, det så vi en film (den med mc donald /supersize me) og fredag morgen havde jeg kraftige smerter igen og blev hasteindkaldt i urologisk i fredericia kl. 9,30, da vi kørte hjem igen ringede hun fra centeret at de var ved at gå hjem og om hun skulle sende de træningsprogrammer til mig, men jeg sagde at vi var på vej igennem vejle og vi kørte så ind for at hente planerne til øvelserne.
Da vi kom hjem og kikkede på øvelserne, så var de knibeøvelser fra tenna der var printet ud fra nettet og reklamer for tenna (bind til kvinder) og man kan kun gisne om hvad sådan en fys. har tænkt på da han skulle lave øvelser der kunne styrke min skulder.
Nå men rapporten blev gransket og kommenteret og jeg tog kopier af det hele, og afleverede det og afleverede samtidig til min jobkonsulent jeg kun har mødt en gang tidligere, på de seneste 5 måneder.
Hun valgte så at kræve at jeg skulle underskrive en kontrakt på min 6 timer dagligt i praktik i et halvt år, og det valgte jeg at kommentere til hende i en mail da der altid er telefonsvarer på når man ringer til hende, men hun ringede mig så op samme dag i starten af november, og sagde at hvis jeg ikke underskrev så ville hun stoppe min kontanthjælp onsdagen efter hvor der var aftalt et møde på praktikstedet, det skal lige tilføjes at de 4 uger på centeret og de 4 uger i praktik havde jeg overholdt efter bedste formåen., men da hun truede mig, sagde jeg at det kunne hun bare gøre nu, for der var ingen grund til at vente til om onsdagen og så smækkede jeg røret på…
Men 2 timer senere ringede hun hvor jeg var gået op og ligge lidt pga. min hovedpine og fordi jeg var ked af det, men min kone talte så med hende. Og jeg skulle bare møde til mødet om onsdagen med lederen på praktikstedet, og at jeg bare minimum skulle være på praktikstedet 2 timer i ugen her frem til nu på fredag, og så skulle jeg underskrive den aftale hun havde sendt og strege timetallet ud og skrive 2 timer til soccial samvær…
Dette har jeg så gjort, men da jeg kom den onsdag var lederen på praktikstedet syg, uden nogen gav mig besked, så den dag blev det til 5 timer derude, men ellers har jeg været der 2-3 timer hver onsdag siden november, men lederen har kun været der 2 gange i den tid der er gået, og hun får endda 2 mentortimer betalt til mig, men hun er der ikke, og de 2 gange hun har været der han hun haft travlt og spurgt mig hvordan det går, og igen i selskab med kunder og ca. 4-5 medarbejdere, og så er det begrænset hvad jeg har lyst til at fortælle.
Men nu er vi ved at være fremme ved i går, der kommer der en sms på min telefon fra lederen på praktikstedets kæreste da hun aldrig har taget kontakt til mig selv, men i smsén står der at den 3. februar skal jeg møde på kommunen til samtale med hende og min jobkonsulent..?
Hvorfor ?, men jeg har meldt fra da jeg samme dag skal til psykolog som jeg går ved, pga. angst, depresion, og selvmordstanker. Osv…..
Men kan man virkelig godt gå forbi oplysninger fra en virksomhedsleder der siger at jeg ikke kan klare et job, og værkstedet hvor jeg dengang i 2006 var i praktik og ikke havde kræfter og energi til at klare max. 4½ time, og alle udtalelserne fra sygehuse og læger…
Min egen læge har senest før det seneste fra september, skrevet i en læge erklæring at han sammen med neurologen i horsens udtaler sig at de mener at der har været så mange forsøg og tiltag med at prøve at få mig tætter på et job, i sammenhæng med mine sygdomme at de anbefaler kommunen, at man søger min pension…
Kan det være rigtigt at kommunen har ret til at undlade det, i deres vurderinger og afgørelser og bare køre på med at få mig i arbejde på fuld tid, når alt andet taler imod..
Hvis jeg skulle leve på halv tid økkonomisk, hvor skal jeg så kunne finde penge til at det medicin tranebærsaft, de anbefaler, jeg kan ikke få tilskud i medicin mod impotens, og pga. sukkersygen lider jeg af svamp ret ofte, og denne er der heller ikke tilskud til, forteapeut, fys. osv. osv…
I de 2 måneder der gik efter jeg kom på kontanthjælp fik jeg kun 286,-kr udbetalt i 2 måneder, men skulle stadig betale mine udgifter, og kommunen siger at det er selvforskyldt at jeg er havnet i denne situation,,,,
Jeg kan simpelthen ikke tænke klart mere hvad jeg skal eller ikke skal,, det nemmeste ville nok være at prøve skoven af i nærmeste fremtid, og jeg kan jo ikke klar ligge snart 6½ års sygemelding, eller retfærdiggøre at det hele tærer på min kone og min f
amilie, jeg føler faktisk at jeg er mere til besvære en til glæde…
Vil stoppe med at skrive nu, da klokken er 10.00 og jeg har skrevet i snart 8 timer,,, håber da ikke det tager jer så langt tid at læse det.. men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre….
Hilsen en der er meget ulykkelig, og har brug for et forslag eller en forklaring til hvad der går galt for mig…