Kære Peter
Nu læser du mit indlæg én gang til.
Nu forstår og anerkender du, at fokuspunktet i det skrevne er det
med fed skrift fremhævede:
Citat:
Oprindeligt indsendt af L.S.
Der er 'kun' to problemer i det skrevne:
"Nye regler på genoptræningsområdet er godt nyt til mennesker med psykiske lidelser. Fremover kan de få genoptræningsplaner med, når de bliver udskrevet. Mens patienter med fysiske sygdomme i mange år har nydt godt af det tilbud, så har patienter med psykiske sygdomme ikke været omfattet. Det har regeringen nu lagt om til at ændre. I et nyt forslag står der ikke længere noget om, at genoptræningsplaner kun kan gives til somatisk sygdom."
Målgruppen er således kun folk med psykiske lidelser, der har været indlagt.
Det har langt fra alle med psykiske lidelser.
Altså været indlagt - ( og for Peters skyld uddybt med: eller været omkring en psykiatrisk skadestue eller sygehusambulatorium
"Danske Fysioterapeuter har svært ved at få armene ned."
Det ligger altså implicit, at de der skal står for tilbuddet om fysisk gen/optræning til de psykisk ramte er Fysioterapeuter. 
Der findes utrolig mange andre veldokumenterede og kompetente kropsterapiformer - som her altså fra start er diskvalificeret...
|
I debatten om den fortsatte forskelsbehandling mellem fysisk og psykisk handicappede borgere, både i, og udenfor systemet, f.eks her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=26681, her:
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktu...arbejdspladsen, eller længere tilbage:
http://www.b.dk/danmark/ny-lov-diskr...e-psykisk-syge, mangler der nemlig en vigtig detalje: man kan sagtens være psykisk
lidende, men uden fast tilknytning til psykiatrien - herunder indlæggelser eller ambulante besøg på diverse til formålet indrettede steder.
Ikke alle psykisk lidende er psykotiske, selvmordstruede eller prøver direkte at begå selvmord.
Mange befinder sig i en gråzone, f.eks på førtidspension, men uden officiel tilknytning til ovennævnte steder.
Og uden behov for den helt hamrende tunge medicinering, der får den medicinerede til at gå rundt i en gummiboble af inaktivitet, og kaffekoppen eller cigaretten meget tung og langsom at hæve til mundhøjde.
Gråzone-borgeren med psykisk lidelse kan derfor ikke nødvendigvis benytte sig, endsige have glæde af, de forskellige tilbud der er for de stærkest ramte medborgere, og kan i visse tilfælde ikke
holde til psykisk, at være sammen med de tungest ramte psykiatriske tilfælde.
Til disse Gråzone-psykisk ramte er der INTET.
Deres handicap er 'usynligt', de kan ofte udadtil være velfungerende at skue - men indeni, indeni, er der stadig
meget tung, mørk og smertefyldt.
Jeg har personligt mere end én gang siddet med en sådan person, der i forpint og skræmmende alvor har spurgt:"SKAL jeg lave et selvmordsforsøg, for at blive taget alvorligt?".
Fordi disse gråzone-ramte, i samme øjeblik de diagnosticeres, angiveligt også mister enhver troværdighed i systemets øjne og ører.
Fordi psykisk sygdom stadig er stærkt stigmatiseret, og nogle diagnoser i samfundets øjne er lig med at man pludselig sidder overfor psykopater, voldsbøller, og manipulatoriske sociopater.
Der mangler i dén grad tilbud til de nogenlunde selvkørende psykisk syge i Gråzonen.
F.eks nyere typer af terapi med en kropslig tilgang.
Der både ville opfordre til et minimum af fysisk aktivitet, samt give social og psykologisk træning.
Det ville give positivt afkast både på borgerens fysisk og psykiske helbredstilstand, og ikke mindst spare Sundhedsvæsnet for en del penge, både på den korte og længere bane.
Og det skulle jo være så
nødvendigt, for samfundets fortsatte beståen...altså det med pengene....det andet, menneskene bag sygdommene... er åbenlyst mindre vigtigt...
glem ALDRIG: