Se enkelt indlæg
Gammel 05-08-2013, 18:27   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.754
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal kende reglerne og lovgivningen...

Kære Mølgaard

...fremadrettet, da der sandsynligvis dukker mange nye situationer og spørgsmål op i fremtiden, især, hvis din søns, her nævner du shumann, men mener du ikke Scheuermanns Sygdom? ... ikke arter sig som ønsket. S.U.

http://www.sundhedsguiden.dk/da/tema...rmanns-sygdom/

Læs og forstå alt her om gen- og vedligeholdstræning:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

http://www.sst.dk/publ/Publ2008/Plan...api_4jul08.pdf

"Børn og unge er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi på lige fod med voksne. ( men læs undtagelserne nederst, derfor SKAL du i dialog med de henvisende læger for en afklaring om 40/60% eller vederlagsfri henvisning, indsat af ph)

Børn med fysisk handicap har imidlertid ofte behov for indsatser, der tager særligt hensyn til funktionsevnen generelt, men især hensyn til barnets alder og udviklingsmuligheder i øvrigt. Børn med svære fysiske handicap og progressive sygdomme har ofte behov for flere samtidige, koordinerede indsatser, som tilsammen har til formål at udvikle barnets kompetencer inden for leg, læring, fysiske funktioner, færdigheder og sociale relationer.

[B]Løsning af disse opgaver stiller krav om en tværfaglig, koordineret indsats af høj kvalitet. Monofaglige tilbud i form af fysioterapi alene er ofte et utilstrækkeligt tilbud til disse børn. Henvisende læge bør derfor drøfte
og undersøge mulighederne for at henvise barnet og forældrene til et tilbud i kommunalt regi, som kan varetage barnets komplekse behov[
/B]"

Videre nævnes der i brochuren:

"Sundhedsstyrelsen har vurderet, at følgende diagnoser udgør de vigtigste og største diagnosegrupper/tilstande, som ikke er omfattet af ordningen:
Artrose, diskusdegeneration/diskusprolaps, osteoporose, ablatio mammae,
whiplash, bækkenløsning, hypermobilitet, fibromyalgi, myoser, Mb.
Scheuermann
"

Her skal du være opmærksom på, at i reglerne for vederlagsfri henvisning til optræning fremhæves det, at holdtræning skal være den foretrukne behandlingsform.

Du skal også vide, at ingen kan tvinge din søn til en bestemt klinik, ej heller et kommunalt tilbud, henvisningen er personlig og kan bruges i hele Danmark, efter jeres ønsker.

Mit råd til, dig og din søn, er at kontakte lægerne og bede om en individuel henvisning, da din søn, efter min mening, IKKE hører til på et kommunalt holdtrænings forløb. Dertil er diagnosen alt for alvorlig!
En individuel henvisning, uanset om den bliver vederlagsfri eller 40/60%, hvor patienten selv betaler de 60%.

I den samtale skal du direkte nævne hvad lægerne mener om din søn hører ind under den vederlagsfrie ordning. Her skal du tænke fremadrettet, da din søns rygproblemer ikke bliver ordnet på få uger, men også har en eller form for behov for behandling efter de 18 år. Her starter så nye problemer op, som du skal forberede dig på.

Vejledning om træning ved kommunerne og Regionerne.

http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikatio...0REGIONER.ashx

Læs side 11 og 12. Hvis du læser hele vejledningen opdager du at der er 2 love der kan bevilges genoptræning efter. Service- og Sundhedsloven, så det er vanskeligt at overskue ens nøjagtige rettigheder. Men det bliver din opgave at forstå det hele, til gavn for din søn.

Hjælp til tøj og vask, som du også skal tænke på, hvis din søns korset er et stift Bostonkorset, der får hans krop til at svede voldsomt, med tøjskift flere gange i døgnet.

https://www.borger.dk/sider/boern-med-handicap.aspx

Som du kan læse i alt det henviste materiale er der skrevet enormt meget, som til stadighed bringer nye spørgsmål frem, og ikke let at få direkte svar på, som borger. Derfor skal du vide præcis, hvad der er din søns rettigheder. Ellers risikerer i at få halve beskeder og måske havne i et tilbud, som ikke frembringer nogle brugbare resultater frem.

Bedste hilsner til dig og din søn.
Peter med Bostonkorset, som jeg er meget glad for.

Sidst redigeret af phhmw; 05-08-2013 kl. 19:41.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat