Se enkelt indlæg
Gammel 27-01-2011, 13:40   #1
victoriane
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 20-09 2007
Indlæg: 138
Styrke: 17
victoriane er ny på vejen
Slut herfra:-(

Kære alle jer der har støttet mig herinde.

Jeg vil slette mig fra k10 nu. Jeg har ikke flere kræfter tilbage til at kæmpe med et system, der tydeligvis ikke er interesseret i at hjælpe mig i en situation, hvor jeg dagligt må leve med mange smerter.

Min familie er ved at falde fra hinanden. Min sagsbehandler synes det ville være idéelt at jeg fik fleksjob på det sted, hvor jeg blev arbejdsprøvet og viste 7 timers arbejdsevne om ugen. De ville gerne ha ansat mig, da de kunne se at jeg forsøgte at trodse smerterne og at jeg var et behageligt menneske.

Men samtidig mener hun at jeg skal i virksomhedspraktik et andet ted, hvor jeg helst skulle op på 37 timer med skånebehov. Det gir ingen mening.

Hun vil ikke lade mig få en sygeopfølgningplan i stedet for en jobplan. Hun siger at match 3 med passiv ydelse er for folk, der vurderes at være syge i mere end 3 måneder.
Jeg har været syg i et år nu på sygedagpenge - men det tæller ikke med. Det tæller kun fra dén dag, jeg kom på kontanthjælp.

Hun vil nu bede en "meget respekteret, ældre herre,som man kun er på efternavn med, og som er en utroligt dygtig lægekonsulent om at vurdere min sag". Han skal så tage stilling til om der er behov for at indhente en lægeerklæring om at jeg ikke kan klare at blive aktiveret.

Såfremt denne respekterede herre ikke finder det nødvendigt, ja så kan jeg aktiveres og jeg mister retten til kontanthjælp, hvis ikke jeg samarbejder.
Hun vil ikke hente lægeerklæring fra egen læge inden lægekonsulenten har sagt om det er nødvendigt.

Da sygedagpengeafdelingen skriver at arbejdprøvning BØR afvente behandling på smerteklinik, ja så vælger hun at tolke det som at jeg godt KAN, trods der står at jeg ikke bør. Så alle udtalelser, hvor der er et "bør", er vendt til - så KAN jeg og så skider vi på det etisk forsvarlige i det.

Nej - jeg kan ikke være med mere - føler mig trådt på og spyttet oveni.

Det er et sygt samfund, der gør folk endnu mere syge.

Pas på jer selv.
victoriane er ikke logget ind   Besvar med citat