[Ingr id Als]

Jeg er ny her på siden.

Jeg er pga. konstateret fibromyalgi af min kommune blevet visiteret til Flexjob i maj 2006. Diagnosen er helt klar og derfor skal jeg ikke i arbejdsprøvning eller andre ting først.

Jeg arbejder i øjeblikket 20 timer og skal ned på 12 timer. Flexen bliver dog iforhold til fuldtid, da jeg gik ned på de 20 timer p.g.a. min sygdom
Min nuværende arbejdsplads ønsker ikke at ansætte mig på færre timer, det er for lidt for dem.
.
Jeg har været til samtale hos jobcentret og HK, men ingen ved rigtigt hvordan de skal håndtere sagen, da de siger de ikke har prøvet det før at man har et arbejde, men som ikke vil tilbyde en flex.

Det betyder, at der indtil nu ikke er sket noget i sagen og jeg bliver bare kørt længere og længere ned, da jeg har får meget arbejde. Det psykiske arbejdsmiljø samt min egen arbejdsmoral gør at jeg ikke bare kan ligge mig syg. Så der er ikke noget der hedder fritid.

HK siger at jeg ikke selv må sige op, men skal afvente et udspil fra arbejdsgiveren, men der kommer ikke noget, de har det jo godt nok, de har en arbejdskraft de er tilfreds med og har ingen juridsk grundlag for at fyre mig.

Kommunen siger at de ikke kan gøre mere, men at jeg skal snakke med jobcentret, jobcentret siger jeg skal være tålmodig og tale med kommunen. Man sidder altås 4 omkring bordet og der er ingen der vil tage initiativet.

Jeg har fuld forståelse for at det kan tage tid at finde det rigtige job, om muligt. Det jeg ikke forstår er at jeg ikke fra det tidspunkt jeg er visiteret også er beregnet til ydelsen. Det vil i første omgang sige fra de 20 til 37 timer. For det betyder jo at jo længere tid der går jo biligere slipper diverse instancer og hvilken interesse har de så i at hjælpe? Dernæst forstår jeg ikke at man så siger, OK så må du sige op og være sygemeldt for resten.

Jeg er låst fast. jeg kan ikke sige op, skidt med karantænen, men når jeg ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet kan jeg ikke få understøttelse og er dermed heller ikke sygedagpengeberettiget.

I forvejen er man økonomisk belastet i form af diverse lægeordinerede behandlinger, der det sidste halve år har kostet 4.500 om måneden.

Jeg er den der må betale prisen, der er jo grund til at man er blevet godkendt, men jeg bliver kørt længere og længere ned, hvilket jo kun gør det hele værre.

Hvad gør jeg?

Hilsen Ingrid