[FlemmingLeer]

En sørgelig historie fra den virkelige verden.

Anonym mor, som er redaktionen bekendt
Det var en fredag aften som alle andre, indtil min bror telefonerede til mig og fortalte, at han var meget urolig for min søn, der netop havde ringet og sagt med tonløs stemme, at ”han bare lige ville sige, at han holdt meget af ham og hans familie”. Lidt urolig ringer jeg herefter til min søn, men telefonen bliver ikke taget.

Jeg forstod det ikke helt. Kort tid forinden havde jeg selv talt med ham, idet han havde ringet til mig uden at lyde specielt deprimeret. Og også til mig havde han sagt, at han holdt meget af mig, men det var jeg vant til at høre, fordi han var en kærlig natur.

Med bange anelse siger jeg herefter til min mand, at vi er nødt til at køre hen til min søns lejlighed, der ligger ca. 30 km. fra der, hvor vi bor.

Læs mere i LAs nyhedsmail INFOLA fra juni 2008