Se enkelt indlæg
Gammel 05-10-2014, 13:55   #1007
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Benny Gerhard https://www.facebook.com/groups/156957194321439/

LAD OS SE OM GLADSAXE KOMMUNE FJERNER MIN HJÆLP IGEN!

Ankestyrelsen Aalborg
7998 Statsservice

Benny Gerhard 26. september 2014
Mørkhøj Bygade 4
2860 Søborg

Vedrørende din sag om Borgerstyret Personlig Assistance

Jeg har modtaget dit brev af 4. september 2014. Det fremgår heraf, at du ønsker, at Ankestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for grundlaget for, at Ankestyrelsen ved afgørelse af 15. juli 2014 har ændret Gladsaxe Kommunes afgørelse af 20. december 2013 om ophør af Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordning) til dig.

Endvidere ønsker du en redeqørelse for de fejl som du mener, at kommunen har begået i forbindelse med behandlingen af din sag.

Jeg kan henvise til, at grundlaget for, at Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse fremgår af begrundelsen for afgørelsen af 15. juli 2014.

Ankestyrelsen lagde i afgørelsen blandt andet vægt på, at du fortsat har behov for hjælp til at rejse dig i kørestolen, hjælp til at vende dig og til at komme på toilettet om natten, hjælp til at færdes ude hvad enten det er i din have eller i forbindelse med, at du kører ture, handler eller lignende, hjælp til at træne på dine maskiner og hjælp i forbindelse med
måltider.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund, at du har et meget omfattende hjælpebehov og behov for hjælp til mange og spredte opgaver i løbet af døgnet, hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at du kan leve et selvstændigt liv.

Ved vurderingen af behovet for BPA-ordning i forhold til, at du kunne leve et selvstændigt liv har vi blandt andet inddraget de forhold, som du har anført i dit brev til mig om, at du har behov for BPA-ordning for ikke at blive stationær i kørestol, hvilket er af væsentlig betydning af alle de af dig anførte grunde.

Jeg bemærker, at også hensynet til din manglende håndfunktion og dermed manglende selvhjulpenhed har indgået i Ankestyrelsens samlede vurdering af din funktionsnedsættelse.

For så vidt angår en redegørelse for de fejl, kommunen har begået i sin sagsbehandling har Ankestyrelsen ikke kompetence til at udarbejde en sådan redegørelse.

De forhold, som du ønsker, at vi skal inddrage i redegørelsen er ikke egentlige sagsbehandlingsfejl, som kan påklages selvstændigt.

Det forhold, at kommunen ikke har indhentet en statusattest fra din læge er en såkaldt processuel beslutning - en beslutning i forbindelse med sagsbehandlingen, der ikke afslutter sagsbehandlingen - der ikke kan indbringes for Ankestyrelsen.

Du ønsker også, at det skal indgå i redegørelsen, at kommunen i forbindelse med ophør af din BPA-ordning ville bevilge dig et mindre antal timer, end da kommunen i 2001 traf afgørelse om ophør af din BPA-ordning.

Ankestyrelsen kan ikke forholde sig til, hvilken hjælp, der skulle sættes i stedet for din BPA-ordning, idet vi jo ændrede kommunens afgørelse, således at dit hjælpebehov vil være dækket gennem din BPA-ordning.

Jeg kan forstå, at dit ønske om en redegørelse er begrundet i, at du ikke ønsker igen at skulle igennem et længere sagsbehandlingsforløb omkring din BPA-ordning.

Såfremt kommunen en anden gang træffer afgørelse om nedsættelse eller fratagelse af din BPA-ordning vil du kunne klage herover til Ankestyrelsen.

Du vil i så fald også være velkommen til at rette henvendelse til Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af, om sagen på baggrund af sin karakter kan hastebehandles.

Venlig hilsen
l~'~~v{
Thorkil Juul
StyreIseschef
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat