[roma]

alle har ret i, at det er uhørt hvad der sker lige nu. I har nu ikke helt ret i, at de skal høre efter lægerne. For i mange tilfælde fungerer lægen som den faktor, der direkte anbefaler dette. Jeg skrev et indlæg som forslag til en kronik i JP. om den kommer i er nok tvivlsom, men det beskriver en meget klar tendens i den måde, kommunerne arbejder på. Her er det vigitgt at huske, at det er regioner og kommunernes selvstyre, der gør at de i stor stil selv bestemmer, hvorledes vi som patienter skal behandles, ligesom de bestemmer, hvem der skal igennem til hvad. De styres både pengene og metoderne, og alle kan klage, hvis de er utilfredse. Men til hvem ???

"Tak til Inger Støjberg for en utrolig velskrevet kronik i JP 5.februar .
Tankevækkende, og samtidig oplysende. . Jeg efterlyser derfor nu tilsvarende, som vil omhandle danskerne…Kan man ikke få en afstemning i folketinget om, hvem der kan og vil hjælpe alle de mange danskere, som står uden nogen form for retssikkerhed, og som i dag tvivler på systemet ?
Dette er ikke bare en sag for en sundhedsordfører, socialordfører, beskæftigelsesordfører eller andre instanser. Alle grupperne er deltagere heri.

Som patient/klient bliver man opfattes som depressiv, uanset årsag, og om de mener den er pga lidelsen, eller det omvendte.
. Dagpengeklienter/sociale sager skal til udredning ved ”somatiseringsekspert” og alle sociale sager, uanset årsag, skal vurderes efter både fysisk og psykisk ressource.

En diagnose, stillet af en sådan specialist, varighed for konsultationen tager typisk op til tre timer,, hvor klienten ikke får lov tli at sige andet end ja eller nej, og i den tid er der afholdt samtale, stillet diagnose og taget stilling til, hvad der videre skal ske. Bisidder ikke tilladt osv.

Når klienten efterfølgende stiller sig utilfreds eller uforstående overfor diagnosen, finder de ud af, at denne behandlingsmetode åbenbart er ført ind af bagdøren fra sundhedsstyrelsen.
Denne diagnose kan der så klages over.

Følgende klageinstanser findes og bør forsøges:
RegionenEr det en somatiseringsekspert, der er henvist til, er det typisk hjemme hos behandleren.
(ved DP) eksperten har intet yde-nummer ved sygesikringen, hvorfor der ikke foreligger overenskomst. Klagen kan derfor ikke behandles.

Etisk råd: Da term er en behandlingsform og ikke et medicinsk forsøg (selvom medicin bliver ordineret), kan sagen ikke kan behandles.

Patientklagenævn: Der kan kun klages over en sundhedsperson, som under udøvelsen af sit job i sundhedssystemet har begået fejl og kun enkeltsager eller hændelser, ikke et forløb eller diagnose.

Sundhedsstyrelsen: En diagnose er en tillidssag mellem læge og patient, hvorfor de ikke kan blande sig i, om diagnosen er korrekt eller ej.

Sundhedsministeriet: Iflg. Sundhedsstyrelsen er term udelukkende en behandlingsmodel og dermed en tillidssag mellem læge og patient osv…. Her fungerer Sundhedsministeren som styrelsens papegøje.. Han kan ikke tage stilling, men blot fortælle hvad styrelsens svar er.

Menneskeretsdomstolen i Strasbourg: ”Tager sig ikke af sager, hvor klienten er sindslidende, da det vil være umuligt at bedømme udfra patientens manglende virkelighedsopfattelse, og dermed manglende sygdomserkendelse”.

Politi og domstole: Læge/ behandler vil her blive bedømt efter landets gældende retspraksis.
DVS: Som værende uskyldig i anklagen, til det modsatte er bevist.
Altså skal patienten/klienten nu kunne dokumentere sine påstande.
Og eftersom vedkommende ikke har haft adgang til hele sin journal (lægen har iflg. Sundhedsloven ret til at tilbageholde de oplysninger, som han/hun ikke mener klienten/patienten kan tåle at høre), kan der end ikke tilbagevises fejlagtige oplysninger eller udeladelser.

Samme gør sig gældende, hvis patienten/klienten vil forlange erstatning, anset om det drejer sig om manglende opfølgning, udelukkelse fra viderebehandling, manglende behandling, ”frivillig” deltagelse i medicinforsøg eller whatever. Ingen oplysninger om, hvad de bliver videregivet.

Det værste er dog her, at ingen ved sig sikker på, hvilke oplysninger der ligger i ens sag. Mange vil i dag opleve, at de ved de sociale myndigheder hedder sindslidende, og i det officielle sundhedssystem absolut ikke har noget psykiatrisk problem.
Medmindre deres egen læge udfra depressionsskemaet har givet dem en diagnose, som de ikke bliver gjort bekendt med, men som skal udelukke dem fra videre undersøgelser,.
Her bliver der ikke gjort forskel på, om man er på overførselsindkomst, sygedagpenge eller bare passer sit job hver dag.."

og som et ps... dette gælder, uanset om det er fysisk eller psykisk, om du har kræft, fibromyalgi, depression eller hvad.... Varianten kører på, om de som led i udredningen vil ofre de 8.000 sådan en erklæring koster (så kan afslaget/pensionen køres på det psykiske), eller om de nøjes med at lytte efter de læger, som følger samme melodi.

Her hjælper det ikke at henvende sig til en enkelte politiker eller ordfører i et parti. der skal mere til. Lige så lidt som et bestemt parti. det er en livsholding hos den enkelte.. MEN HVAD GØR VI

Bare tll eftertanke med hilsen fra roma