Se enkelt indlæg
Gammel 25-09-2017, 07:46   #3
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Som MistyMiss skriver så må lægen kun udtale sig om funktionsevne, arbejdsevnen er kommunens område.
At arbejdsevnen naturligvis afhænger af funktionsevnen er så en helt anden ting.

Hvad der kommer til at ske efter jobafklaringsforløbet er helt op til kommunen, de kan tilbyde dig endnu et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb, beslutte at du bør have flexjob eller konstatere at det er håbløst at få dig i job og indstille dig til en pension, nogle kommuner kan endda raskmelde dig og henvise til kontanthjælp.

Det kommer helt an på den pågældende kommunes "vurderinger" og hvor meget de følger lovgivningen og laver individuel sagsbehandling eller om kassetænkning er vigtigere for kommunen.

Jobafklaringsforløbet kan sagtens indeholde en arbejdsprøvning og hvis du er for syg til arbejdsprøvning kan kommunen lave en funktionsbeskrivelse der kan bruges i stedet, problemet er bare at mange kommuner sagsbehandler ud fra devisen om at man ikke kan få pension uden at have gennemført en arbejdsprøvning, også selv om funktionsbeskrivelse helt lovligt bruges af andre kommuner.

Vær opmærksom på at hvis du begynder i arbejdsprøvning så er målet for kommunen at du bliver selvforsørgende (ca. 18,5 timer) mens dit mål er at vise hvad du kan hverken mere eller mindre og husk endelig at skrive dagbog om forløbet der også beskriver hvordan du har det når du kommer hjem
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat