Ja her er så endnu en af de undskyldende kvinder. Min undskyldning for ikke at være her så meget mere o kommentere indlæg er at jeg ikke kan læse og forstå i øjeblikket. Den stopklods som alle vores hjerner er forsynet med er forsvundet midlertidigt ud af min!:@ Det skal jeg imidlertid ikke bruge som undskyldning. Jeg har i 2 år kæmpet min kamp og undervejs vundet retten til et fleksjob!
Ja sådan havde jeg det og er stolt af min egen kamp og mine sejre!
Det eneste jeg ikke er stolt af, er diverse arbejdskonsulenter og socialrådgivere! Der er minus forståelse i lovgivningen overfor en person som mig, der er så god til at formulere mig skriftligt, men ikke kan holde en mundtlig samtale i gang uden at cutte af!
Nu har jeg måske bevist hvad jeg skal overfor arbejdsmarkedet! Jeg har ikke mere at gøre der, så længe den rummelighed som jeg har brug for ikke eksisterer! Det er jeg naturligvis meget ked af - men så er det heller ikke værre.
Jeg håber blot på at de ressourcer jeg har i behold får jeg lov at beholde. Jeg skal ikke bruge flere af dem på at "føre mig frem" som den store stærke kvinde, der gerne vil have et fleksjob! Den store stærke kvinde jeg engang var har fundet sin inderste styrke frem og kender nu sig selv og ved hvad hun indeholder inderst inde! Det er alle de værdier som ikke kan måles med alverdens instrumenter - men jeg har ikke brug for at undslylde retten til at leve på denne jord og i denne verden. Jeg er faktisk stolt af at jeg er nået så langt! Blot er jeg ked af at det skulle foregå på denne måde!
Men sådan er der så meget og jeg ved herindefra at mange af jer er i samme situation. Så til alle os undskyldende mennesker: Ret ryggen og vær stolt af at DU er den DU er! Længe leve livet i medgang og modgang!