Oprindeligt indsendt af Tassi
Hej Tutteren
Uanset om det så kun er din nabo, du kan skaffe, så sørg for at have bisidder med fra nu af, og hver eneste gang, du er til et møde. Når man er psykisk sårbar er det så utroligt nemt at blive rendt over ende og overvældet af systemet. Jeg snakker af erfaring
Jeg genkender mig selv i dig. At gå fra veluddannet, få børn, og opleve modgang, til at ende med at knække. Jeg fik så diagnosen aspergers
Du er parat til at bide tænderne sammen og kæmpe. Og det er godt, for du har ikke noget valg. Dog vil jeg også advare dig. Jeg bed tænderne sammen så meget, at jeg var ved at stille træskoene af det, og nu må trækkes med et kronisk belastningssyndrom. Det er ikke nogen kamp værd, at skulle trækkes med en krop, der lever sit eget liv, og ikke kan tåle nogen form for belastning. DET er et handicap, man for enhver pris skal forsøge at undgå at skulle leve med
Du har din diagnose, og du ved, hvor svært det er for dig nu. Pas på dig selv, så det ikke bliver endnu værre. Lyt til dig selv. Beskyt dig selv. Glem alt om at du er en veluddannet intelligent kvinde, der før i tiden kunne så og så meget. Du har en virkelighed lige nu og her, du skal forholde dig til - og det er at du er et psykisk sårbart menneske. Og der er kun én, der kan passe på dig, og det er dig selv
Du har en kamp at kæmpe, og den skal udkæmpes. Sørg bare få at beskytte dig selv i processen, så du ikke udøver mere vold mod dig selv, og ender med at få det endnu sværere end du har nu
|