Se enkelt indlæg
Gammel 09-07-2020, 19:15   #149
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan vi, skal vi leve med at KL er blevet lovgivende magtfaktor?

Monica Lylloff: Handicapområdet er en skandale i det danske velfærdssamfund. Har KL taget magten fra politikerne?

https://www.raeson.dk/2020/monica-ly...5pKQRQztRLBwu4

Problemerne er ikke noget nyt for landets politikere i kommunerne og Folketinget. Det store spørgsmål er så, hvorfor ingen har gjort noget ved det. Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl, og fratage eller nægte mennesker den hjælp, de ifølge loven har ret til, uden et fagligt grundlag?

Kommentar af Monica Lylloff

INDEN JEG BLEV mor til børn med handicap, levede jeg i den naive forestilling, at jeg bidrog til vedligeholdelsen af et kæmpe sikkerhedsnet, der griber og hjælper mennesker, der har brug for hjælp, når jeg afleverede halvdelen af min løn til SKAT. Jeg var overbevist om, at vores velfærdssamfund var skudsikkert. Det gælder desværre ikke handicapområdet, som i årtier har været præget af vilkårlighed, manglende retssikkerhed, manglende finansiering, diskrimination og til tider nærmest diktatoriske tilstande.

Det er kommunerne, der træffer afgørelser på socialområdet, herunder om hvilken hjælp mennesker med handicap og deres pårørende kan få. Desværre er der skræmmende mange fejl i disse afgørelser. I 2019 omgjorde Ankestyrelsen 51 pct. af de påklagede afgørelser på børnehandicapområdet og 46 pct. på voksenhandicapområdet på landsplan (se: “Danmarkskortet” her).
https://sim.dk/danmarkskort/

DETTE ER IKKE NOGET NYT for landets politikere i kommunerne og Folketinget. Social- og indenrigsministeren udtaler jævnligt, at det ikke må være en kamp at få hjælp, og at de mange fejl i kommunernes afgørelser er bekymrende. Det store spørgsmål er så, hvorfor ingen har gjort noget ved det. Hvorfor er der en stiltiende accept af, at det er i orden at lave så mange fejl, og fratage eller nægte mennesker den hjælp, de ifølge loven har ret til, uden et fagligt grundlag? Hvem styrer egentlig det spil?

Man skulle tro, at det er politikerne, der sætter retningen på socialområdet, men sådan er det desværre ikke. Der er en anden spiller, der får mere og mere magt: Den private interesse- og medlemsorganisation med navnet Kommunernes Landsforening (KL). En organisation, hvis rolle skulle være at forhandle kommunernes økonomi, men som nu både har indflydelse på lovgivning og er toneangivende i kommunerne og som står til at få indflydelse på Ankestyrelsens afgørelser.


phhmw

Valget er også vores, dit og mit valg, hvor vi skal beslutte om, hvad vi vil findes os i. Men vi får præcis hvad vi stemmer på.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat