Citat:
de 2/3 lønrefusion arbejdsgiveren får er af hans reelle lønudgift. De timer man ikke arbejder får man betalt fra kommunen.
Dvs. at hvis du eks. arbejder 12 timer til 100 kr. i timen, har arbejdsgiveren en lønudgift på 1200,- kr. Heraf får han de 2/3 retur fra kommunen, altså i dette eksempel 800,- kr. Altså har han en reel udgift ved at ansætte en i fleksjob 12 timer om ugen på 400,- kr. plus feriepenge ATP osv.,
|
Det er jeg altså IKKE enig med dig i.
Når der står, at arbejdsgiveren får 1/2 eller 2/3 refusion, så er det refusion i forhold til 37 timers ansættelse, hvor kommunen betaler for de timer, der IKKE arbejdes effektivt. Altså betaler kommunen for 18 timer eller 25 timer(cirka).
Hertil kommer, at kommunen KUN betaler for mindstelønnen på overenskomstområdet. Hvis arbejdsgiveren betaler MERE end overenskomstlønnen, så er det arbejdsgiverens udgift.
Arbejdsgiveren har OGSÅ en ekstra udgift til noget lønsumsudgift (som jeg ikke har sat mig nærmere ind i), som jeg ved, nogle arbejdsgivere har beklaget sig over. Så arbejdsgiverne betaler faktisk MERE for at have en fleksjobber ansat end en tilsvarende i ordinær beskæftigelse.
Hertil kommer, at IKKE alle kommuner betaler denne refusion til arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne må ofte lægge penge ud i månedsvis for fleksjobbere og må kæmpe en brav kamp for at få denne refusion fra kommunerne.
Der er OGSÅ ekstra papirarbejde forbundet med at ansætte fleksere. Og det kan afholde mange mindre arbejdsgivere for at ansætte fleksere, da de IKKE har ressourcer til at bruge tid og penge på dette unødige bureaukrati.
Men ja, fleksere har mulighed for hjælp til skriveborde osv.
Virksomhedsrevalidering er da også en god ting, det er desværre bare de færreste, der opnår fast ansættelse efter denne revalidering.
Så på papiret (lovgivningen) ser alt jo fint og godt ud, mens det i praksis IKKE virker.
