Stress-diagnoser er ude af kontrol
Offentliggjort 19.07.08 kl. 20:50
Over en bred kam maner landets førende psykiatere og psykologer nu til besindighed: Brugen af »modediagnosen« stress er helt ude af kontrol.
37 pct. er bukket under for stress
Hver tredje dansker sygemelder sig med stress
Befolkningen er enig. I en ny Gallup-måling erklærer 60 pct., især mænd og ældre, sig enig i, at alt for mange danskere får stillet diagnosen stress uden at være egentligt syge, skriver Berlingske Tidende.
»Man ser i dag meget voldsomme statistikker for stressede og sygemeldte. Er de tal korrekte, eller har den årelange tsunami af stressinformation medført, at de mange, som har det fint med at være travle, oplever sig som stressramte? Stress er ingen diagnose; grunden til at ordet stress er blevet så udbredt er, at det ikke er tabubelagt som f.eks. panikanfald, angst eller depression. Eller også har folk svært ved at sætte ord på deres reelle problem,« siger Marianne Breds Geoffroy, overlæge ved Alkoholenhederne ved Hvidovre Hospital og forfatter til en bog om stress.
Skader de virkeligt syge
Berlingske Tidende har i denne uge beskrevet, at et øget antal danskere sygemeldes og førtidspensioneres pga. stress. Ved at bruge denne ikke-anerkendte betegnelse gør man de virkeligt psykisk syge mennesker en bjørnetjeneste, mener professor Raben Rosenberg, Center for psykiatrisk forskning, Risskov:
»Stress er et upræcist samle-begreb. Det betyder, at nogen ikke får den behandling, som de bør have. At gå hjem og slappe af hjælper ikke en døjt på en angstlidelse. Og er du endelig stresset, er en lang sygemelding det værste, du kan få. Det gør det svært at komme i arbejde igen. Det er en kendsgerning, at man kan reagere voldsomt på svære belastninger, men som psykiater vil jeg først analysere, om der snarere er tale om en depression eller lignende,« siger han.
Et vidt begreb
Også Dansk Psykologforenings formand, Roal Ulrichsen, medgiver, at stress-begrebet er blevet en skraldespand for alle mulige mere eller mindre alvorlige lidelser:
»Vores tempo generelt er noget højere og mere omkostningskrævende end for 30 år siden, det har psykiske konsekvenser, og det er vi ikke helt indstillet på at acceptere. Normalt vil jeg som fagperson tage det dybt alvorligt, hvis et menneske mener, at det har behov for at tale med en psykolog, men omvendt kan jeg ikke afvise, at den meget snak om »stress« virker forførende på folk, der går og har det lidt skidt i hverdagen,« siger Roal Ulrichsen.
Kilde: Berlingske Tidende
http://epn.dk/ledelse/article1394305.ece