|
Jeg er enig med Nøgne Tær her. Jeg er fysisk syg og er ikke en af dem, der oplevede, at skulle udredes af psykiater/psykolog (trods det ofte sker i min kommune).
Hvis jeg havde stukket sådan et skema i hånden på dem, tror jeg da først de havde taget det som en opfordring til yderligere udredning, hvilket bare havde forhalet alt endnu mere.
Jeg tror, at 'kampen' skal tages løbende i stedet - at man hele tiden er opmærksom på, hvilken retning sagsbehandler og lægekonsulent er på vej i.
HVIS jeg havde fået stillet et krav om psykiatrisk udredning, så tror jeg, jeg vil have bedt om skriftlig redegørelse fra sagsbehandler og lægekonsulent om, hvorfor dette skulle ske. Jeg ville ikke acceptere, at der fx blot blev sagt, at det bare var for at udelukke denne mulighed - der er jo i princippet maaaange ting man kan undersøges for, blot for at udelukke. Jeg ville derfor have bedt lægekonsulenten om FAGLIGT at dokumentere, hvad i mine lægepapirer, der berettigede en sådan undersøgelse.
Hvis jeg havde været overvægtig, tror jeg, jeg ville bede min egen læge/speciellæge om at tage stilling til om dette havde indvirkning på min sygdom, og hvis der blev sagt, at det IKKE havde, ville jeg bede lægen om tydeligt at skrive dette i mine papirer.
Hvis lægen derimod sagde, at vægten måske havde en indflydelse, ja så ville jeg være forberedt på, at dette ville være et punkt, som lægekonsulent nok før eller siden ville gribe fat i.
Udover min ryg, som jeg har fået pension på, har jeg også en anden kronisk (fysisk lidelse), som min sagsbehandler pludselig greb fat i, da jeg var tæt på mål.
Her slog jeg med det samme ned på det, og redegjorde skriftligt for, at denne lidelse havde jeg haft stort set hele livet, og også arbejdet fuld tid med denne lidelse, og at den derfor ikke havde indflydelse på min arbejdsevne (eller mangel på samme).
Jeg ved ikke om ovenstående kan bruges, men i hvert fald blot ment som et konstruktivt indspark til en anden måde at håndtere kommunens evne til forhaling af syge borgers sager.
|