Manier er fantastiske. Intet mindre. Kan i perioder savne at være manisk.. men mine opgivelser sætter helt sikkert pris på at jeg ikke er det. Mine nærmeste har det svært når jeg har været manisk, men mine mere perifære bekendtskaber synes det er mægtig skægt for jeg kan jo helt bogstaveligt "dance all night long", er smækfuld af gode ideer... og det der er meget værre.
Vedr medicin i mange år. Ja, jeg har kendt en anden bipolar som i mere end 40 år har fået alt muligt forskelligt medicin mod hans bipolare lidelse. Han havde, så vidt jeg ved, ikke nogle blivende bivirkninger af medicinen.
Tja æbleplukker jeg må nok hellere krybe til korset og fortælle, at hjemmeplejen kom her 2 gange i døgnet det første års tid efter min diagnose var stillet fordi jeg ikke ville erkende mit behov for medicin... manierne er jo så herlige....
Jeg går til månedlig blodprøvekontrol og hver anden måned får jeg taget EKG da medicinen jo er kradse sager. Jeg har let nyrepåvirkning men ikke mere end at det er ok. Over tid må jeg nok også berede mig på flere alvorligere bivirkninger, men hellere have livskvalitet i færre år end være stærkt invalideret af depressioner og manier. Med i mine overvejelser omkring medicinen har også været, at jeg formentlig ikke vil kunne blive ved med at overleve mine depressioner... så alt i alt er medicin klart det bedste for mig - og mine børn!
Til Papaya og æbleplukker: kender I siden
www.livsnettet.dk? Der er faktisk en ret aktiv og hyggelig gruppe for bipolare. Vi mødes af og til, drøfter alle mulige aspekter af at være bipolar - og alt muligt andet.
Hov... nu tager denne tråd da vist en drejning væk fra trådstarters oplæg. Undskyld!