[phhmw]

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...GFT872mszKjlQv

Det er billige point at lempe reglerne for de ukomplicerede sygedagpengesager
Debat: At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte, finder jeg aldeles uacceptabelt.

Der er skreget på handling i over 10 år, og alligevel må vi endnu engang kun nøjes med ”småjusteringer,” skriver Marianne Stein.
Udgivet: 21/03/2024

Af Marianne Stein, forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver

Beskæftigelsesministeriet indkaldte til doorstep den 14. marts, hvor flere lempelser på sygedagpengeområdet blev præsenteret – for at give en mere værdig indsats. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal fritages for standardiserede og meningsløse møder – hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Hvad der konkret ligger i et ukompliceret forløb, bliver op til jobcentrene selv at vurdere. Men beskæftigelsesministeren nævnte det brækkede ben som et eksempel.

I snart 10 år har jeg, sammen med andre debattører, påpeget de mange store problemer på sygedagpengeområdet. Senest havde jeg møde med beskæftigelsesministeren i januar, hvor jeg fremlagde flere alvorlige problemstillinger.

Derfor er det også nedslående, at den nye aftale ikke vil afhjælpe der, hvor behovet virkelig er.

For aftalen byder reelt set kun på småjusteringer. Det må åbenbart handle mere om at score billige point – og stikke sygemeldte blår i øjnene – end at skabe de nødvendige forandringer, der er brug for.

Vi står i en meget alvorlig situation, hvor det allerede for fem år siden kunne dokumenteres, at sygemeldte får forværret deres helbred i kontakten med jobcentret – efter kun seks måneders forløb.

Aftalen er også afstedkommet på baggrund af mange triste mediesager, hvor alvorlige syge har fået en uværdig behandling i deres jobcenterforløb. Derfor kan det undre, at man fra politisk side tøver med at gøre op med det.

For det er ikke mennesker med de ukomplicerede sager, der fylder i medierne om dårlige og uværdige sagsforløb.

Det gør til gengæld netop de komplicerede sager.

Og dem skaber jobcentersystemet selv i en symfoni af en kompleks sygedagpengelov, kommunernes kassetænkning, manglende faglighed og tillid og ikke mindst en gennemsyret forråelse.

Jeg skal være den første til at hylde afbureaukratiseringen, men når det er sagt, så skal det gøres ordentligt og bør begynde der, hvor systemet selv skaber kompleksiteten:

Revurderingstidspunktet på 22 uger.

Lidelser som stress, depression, hjernerystelse, piskesmæld, for blot at nævne nogle få ud af mange lidelser, der dels kan være svære at ”måle”, og dels kan være svære at sætte tid på – ender oftest som komplicerede sager.

Typisk kan denne gruppe sygemeldte ikke få forlænget sygedagpenge ved revurderingstidspunktet på 22 uger, fordi det kan være vanskeligt at sætte dato på en raskmelding. Det betyder, at de må overgå til et jobafklaringsforløb svarende til kontanthjælpssats – hvilket igen betyder at deres arbejdsgiver opsiger dem, da de nu får lavere refusion. Det bliver simpelthen for dyrt for en arbejdsgiver at beholde sin medarbejder.

Nu er de syge ikke længere ”kun” syge. Nej, nu befinder de sig også på en lavere ydelse – og uden arbejde/ansættelsesforhold. Det vil sige, at de rent fysisk er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet, end det reelt set var formålet.

Lavinen der skaber en kompliceret sag er hermed begyndt.

Og det er de mennesker med en ”komplicerede sag,” jeg møder i min dagligdag som privatpraktiserende socialrådgiver.

Det er ikke deres lidelse i sig selv, der er kompliceret. Oftest er de netop ordineret ro og behandling, som de skal følge. Men tid og ro er det sidste, de får i jobcentret – fordi de skal følge de obligatoriske opfølgningsmøder. Og for dem bliver der ikke lempet på møderne, fordi de er en kompliceret sag.

Når sygemeldte overgår til et jobafklaringsforløb, får de typisk en ny rådgiver, det i sig selv er med til at forsinke sagen. Derudover skal nye skemaer udfyldes, og sagen forelægges rehabiliteringsteamet indenfor fire uger. Sidstnævnte krav afskaffes med den nye aftale i 2025.

At overgå til et jobafklaringsforløb kan skabe forvirring og frygt hos de sygdomsramte, fordi navnet lægger op til, at de skal jobafklares. Hvilket de ofte hverken er parat eller i stand til.

Mine erfaringer som privatpraktiserende socialrådgiver på 8. år viser, at jobafklaringsforløbene ikke bringer sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod. At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte, finder jeg aldeles uacceptabelt. Der er skreget på handling i over 10 år, og alligevel må vi endnu engang kun nøjes med ”småjusteringer”.

Ifølge beskæftigelsesministeren og forligspartierne hører en evt. afskaffelse af revurderingstidspunktet og jobafklaringsforløbet ind under de større strukturelle ændringer af systemet i den kommende reform for hele beskæftigelsesindsatsen.

Derfor må sygemeldte altså fortsat affinde sig med at blive gjort til en ”kompliceret” sag i jobcentersystemet med risiko for yderligere helbredsforværringer til følge. At politikerne tillader dette, er ikke værdigt.

TAK, til Marianne Stein, forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver

Hilsen Peter