For *biiip* da også!
Er lige kommet hjem fra møde hos min socialrådgiver på kommunen omkring min ressourceprofil... 40 minutter, så var jeg ude af døren igen! Jeg tror sgu ikke engang alle punkter blev udfyldt, men jeg fik da sagt det jeg ville på de punkter vi gennemgik.
Men igen føler jeg bare jeg er sat i venteposition fra kommunens side, fordi de venter på lægeligt. Det er så hvad det er, selvfølgelig skal kommunen have de relevante papirer de steder fra de har rekvireret, men hvorfor får jeg så forbandet dårlig samvittighed på andres vegne over, at de ikke har sendt de papirer?!
Jeg fik direkte at vide, at det er ikke min socialrådgiver selv der vurderer om jeg kan blive forlænget - altså mine sygedagpenge - men et samlet team. Og nu venter hun så bare på de papirer så hun kan få dem til at se på sagen. Hun kunne ikke sige noget om hvorvidt jeg kan blive forlænget, det afhænger af hvad min læge har skrevet og min psykolog har skrevet og hvad sociallægen vurderer. Hvorfor føler jeg lige nu jeg venter på en dødsdom?!
Jeg fik også direkte at vide, at skriver
ingen af dem - hverken min læge eller psykolog - at min tilstand er stationær, at jeg aldrig bliver bedre, så kan jeg IKKE komme i betragtning til arbejdsprøvning. Der løb det mig koldt ned ryggen, for det kan jo skrives på mange måder. Skal det virkelig skrives bogstavligt?!
Jeg gik noget nær i panik da jeg kom ud derfra og jeg cyklede direkte hjem og ringede til min psykolog. Fik fat i hans telefonsvarer og indtalte, at det var meget meget vigtigt at han ringede til mig ang. det status. Jeg er simpelthen nødt til at få ham til at skrive, at min tilstand er stationær ellers er jeg lige vidt... uanset hvor meget han så end anbefaler jeg kommer i arbejdsprøvning osv. Jeg kan jo bare se hvordan de tolker den forrige han skrev!
Jeg føler selv, at jeg kun kan magte max 25 timer, hvilket jeg også sagde i dag under skrivningen af ressourceprofilen, men det er jo pisse ligegyldigt, hvis kommunen vurderer ud fra lægepapirerne, at jeg kan arbejde 37 timer!
Jeg føler virkelig jeg render panden mod en mur hele tiden. Jeg vil
virkelig gerne tilbage på job-linjen her i Odense, men af en eller anden grund
ingen vil fortælle mig, så kan man bare ikke det når man er sygemeldt. Det kan man sgu godt når man kommer fra en af de andre fynske kommuner. Jeg kan komme på Reva-huset, til trods for at Job-linjen kender mig, har specialister og også vurderer folk i forhold til flexjob, revalidering, ordinært arbejde osv. Tidsmæssigt ville det også være en fordel og det vil
helt klart være en fordel for mig, da jeg føler mig tryg ved det sted, kender folk og derfor ikke skal bruge ressourcer på at blive angst for ny start, nye mennesker osv. Det bliver der nok af når jeg skal i praktik!
Men nej, jeg skal være raskmeldt fik jeg at vide i dag, og min fagforening sagde i går, at det måtte jeg under ingen omstændigheder gøre. Det gjorde jeg sidst jeg var syg og det skabet en fandens masse problemer.
Jeg spurgte også ind til om hun ikke skulle indhente noget fra den psykolog og fys. jeg gik ved på Job-linjen, men det mente hun ikke var så relevant, da det var fra starten af året. Jeg er målløs! Det forstår jeg virkelig ikke! Jeg vil da mene, at alt hvad der er relevant i forhold til mig og mine skavanker skal da tages med og vurderes! Men nu ligger der et par papirer i min sag - det bad jeg om - som beviser jeg har gået på job-linjen i næsten 5 måneder og der står også jeg gik ved deres psykolog og fys.
Det går mig så meget på alt det her. Ja, det er da positivt at der nu
endelig er lavet noget brugbart på den ressourceprofil, men jeg føler mig så presset. Jeg har fået et monster tilbagefald i min angst og depression og har det enormt skidt. Jeg aner ikke hvor jeg står, aner intet om min fremtid, hvad der sker med mit arbejdsliv, min økonomi eller noget. Boligspørgsmål er også begyndt at melde sig, for jeg har ikke råd til at blive boende i min lejlighed, hvis ikke jeg snart får en bedre indtægt osv. Jeg har kun to gange tilbage hos psykolog på henvisning, så skal jeg selv betale for behandlingen... og jeg kan ikke få hjælp til den. Jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal få råd til at betale selv. Og det stresser mig at jeg har alle de ting også at slås med og tænke på.
Og jeg får bare at vide, at vi venter.... ja, det gør jo så ikke mig mere rask
Sorry... måtte bare lige læsse af
