Se enkelt indlæg
Gammel 29-01-2015, 20:18   #12
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Har du anmeldt dit erhvervsevnetab?

Jeg har en privat tab af erhvervsevne forsikring som jeg har indbetalt til via en kapitalpension jeg havde i banken. Da jeg havde været sygemeldt i 3 måneder anmeldte jeg det og har siden modtaget erstatning for erhvervsevne tab. I de perioder hvor jeg forsøgte at komme tilbage i arbejde på delvis sygemelding blev erstatningen nedsat svarende til den brøkdel jeg var sygemeldt (el.ler noget i den stil - det er ved at være nogle år siden).

Selskabet har løbende modtaget aktindsigt i jobcenterjournalen. Da jobcenteret på et tidspunkt varslede stop af sygedagpenge og ville at jeg raskmeldte mig, stoppede udbetalingerne fra forsikringen, men den blev genoptaget, da jeg er blevet tilkendt kvalificeret svagelighedspension (en pension man kan få som tjenestemandsansat når ens erhvervsevne i ethvert erhverv er nedsat med mindste 2/3). Så nu udbetaler de erstatning indtil jeg fylder 60. Hvis jeg får tilkendt fleksjob vil udbetalingen blive reguleret hvis timeantallet kommer over et vis antal timer (½ fuldtid tror jeg det er).

Så nærlæs forsikringspapirerne og tal eventuelt med en rådgiver i gratis retshjælp (det gjorde jeg da de ville stoppe udbetalingerne). Så længe du modtager førtidspension bør du efter min mening få udbetalt tab af erhvervsevne forsikringspenge, men nærlæs som sagt dine papirer.

mvh Akvamarin
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat