Se enkelt indlæg
Gammel 06-04-2013, 12:07   #9
Svaninden
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 19-07 2011
Indlæg: 21
Styrke: 13
Svaninden er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af Kio Se meddelelser
Hej Svaninden.

Takker og bukker mange mange gange for dit indlæg.
Jeg har dog et par ekstra uddybende spørgsmål, jeg håber du vil besvare.




Møder alle på samme tid om morgenen, eller har folk forskellige mødetidspunkter ?



Bare der er rygepause, er der det ?
Jeg mener, de kan da ikke forbyde folk at ryge...

Hvad mener du med "jokes af "opbevaring" og den slags" plz hehe ?



Fedt, jeg elsker Kim Larsen og god mad, hvad ligger priserne på ca ?



Hvad var grunden til at "det bedste tilbud for mig nogensinde" når du var sygemeldt plz ?

Mvh Kim
Som sygemeldt havde man aftaler med ens kontaktperson om hvornår man mødte, hvilke dage man mødte osv. Man var jo syg og havde brug for ekstra støtte. Som dagpengemodtager hed det kl. 8. Præcist. Og man måtte knapt gå udenfor for at ringe til mulig arbejdsgiver eller modtage opkald. Jeg var desværre for syg til at klage over forløbet, da jeg stoppede. Jeg syntes det var grotesk. Underviseren brugte lang tid på at ævle om sig selv - han var uddannet maskinsmed, vist nok, men fik stress, fik revalidering og blev underviser. Jeg tror personligt han havde pjækket fra voksenpædagogik-kurset. Han lyttede ikke overhovedet til vores input. Men det var for et år siden - det er måske bedre nu. Det håber jeg sq.

Der er rygepauser indlagt, men der er også tilbud om rygestop. Det er det mest åndssvage tidspunkt at tilbyde det på - når man er arbejdsløs, har man sjældent ressourcerne til at ændre vaner. Uanset hvor fornuftigt det må være.

Grunden CAB ligger på er en del af Vestre Kirkegård. Jeg kan ikke huske hvad man brugte pladsen til i gamle dage, men jokes'ene går på at udenfor hegnet opbevares de døde, indenfor opbevares de levende "døde" - som i at brugerne på CAB ikke kan bruges ude i samfundet. Nogle skreg af grin - jeg syntes bare det var upassende. Men ok, jeg så mig også gal på underviseren, så intet han sagde var sjovt eller rigtigt. Haha.

Det er et år siden jeg var der sidst som dagpengemodtager, men prisen lå vel på 20-25 kr for et varmt måltid. Jeg husker det ikke så nøje, og priserne kan være sat op.

Grunden til at det var det bedste tilbud for mig, da jeg var sygemeldt, var at der blev kørt nogle hold med sygemeldte, der alle havde stress, angst, depression og den slags til fælles. Jeg lærte noget om hvorfor min krop reagerer som den gør i stress-situationer og jeg lærte at forstå at jeg ikke skal dø, selvom det føles sådan. Jeg arbejdede på at face min stress og angst. Jeg havde rigtigt mange jubii-oplevelser og jeg følte at jeg blev stærkere. Lige så stille. Det crashede så da jeg blev tvunget ud i raskmelding, oplevede den der underviser og at de tog sygedagpengene fra mig. Men den viden jeg har med mig derfra kan de ikke tage fra mig.

Jeg håber du får en god tid på CAB. Der er fantastisk smukt nu hvor det er forår - der er en lille "dam" med rislende vand og vist nok guldfisk og åkander. Når æbletræerne blomstrer, bliver man helt glad i låget. Og kirkegården er også fantastisk fin. De fysiske rammer på den måde er ok. Jeg håber dog at du slipper for den der underviser. Mage til stud har jeg sjældent mødt.
Svaninden er ikke logget ind   Besvar med citat