Tak for de mange svar
Jeg har fået borderline diagnosen i 2006 og ADHD i 2012. Jeg har aldrig rigtig kunne holde et arbejde og i mit seneste arbejde som jeg har haft siden 08/2011 har jeg været sygemeldt langt størstedelen af tiden. Dermed også fyret nu.
Min psykiater sagde at han havde svært ved at se mig i job, men nu prøver vi med Strattera og ser om det giver mig nogle muligheder.
Det er ved at blive sat i værk at jeg får besøg af kommunen mht. mine børn, så jeg kan få nogle redskaber til at tackle dem bedre. Min datter skal udredes for ADHD også. Min søn er for lille til udredning nu, men jeg tror desværre også der er noget der. Håber dog ikke! Puha ..
Jeg har ikke tænkt mig at nævne FTP for nogen før min sag er helt belyst. Altså min arbejds- og funktionsevne er vurderet samt mine fremtidige gener af borderline og ADHD.
Selvom jeg kun har været på arbejdsmarkedet i 10 år, så har det været 10 meget lange og hårde år. Hver eneste dag ude er en kamp - næsten mellem liv eller død, sådan føles det i hvert fald. Jeg har slet ikke de redskaber/kompetencer der gør at jeg kan fungere hverken socialt eller i job. Og jeg har det aller aller bedst helt alene, hvor alting kan foregå i mit tempo, uden nogle krav og forventninger for omverdenen. Det er ikke fordi jeg gemmer mig her hjemme, jeg kommer skam ud - når jeg synes jeg har modet og overskuddet. Og det er så til ting jeg ved jeg kan lægge fra mig, og tage hjem hvis det bliver for meget.
Jeg synes det er super at man ikke tilkender noget ud fra en diagnose - jeg skrev mine diagnoser for at give et prej om hvad jeg bøvler med, selvom det selvfølgelig ikke er ens for alle. Jeg vil ikke arbejde med de omkostninger der er ved det nu, for mig privat. Min familie er på vej til at splintres i atomer, jeg har kæmpet så længe og nu er kanten ved at være nået. Svært at erkende, men mine børn har bare min 1. priotet. Jeg vil ikke ødelægge dem mere ..
Den ressourceprofil jeg fik lavet i dag, fokuserer på alt andet end helbred faktisk. Der blev beskrevet nogle af de problemer mine diagnoser giver mig på jobbet, men det er slet ikke fyldestgørende. Fx. skulle jeg svare på hvad der kunne få mig tilbage til mit arbejde uden at tage helbred i betragtning - jamen var det ikke for mit helbred, så var jeg sku da på mit arbejde
Fjollet !
I øvrigt er det svært at beskrive alt på 2 timer uden at snakke helbred. Det er jo pga. helbred man ikke arbejder (som oftest). Havde i hvert fald svært ved at se meningen med mange af spørgsmålene ..
Dét jobcenteret giver udtryk for, er at planen er at få mig i noget der hedder rehabiliteringsteam (som åbenbart er nyt, her i min kommune i hvert fald) De kan så hjælpe folk med at komme videre med det mål for øje at man på sigt kommer til at arbejde fuldtid. Gad vide hvor mange piller man så skal æde for at komme dertil .... Nå! Men jeg har i øvrigt været i diverse terapier og samtaleforløb siden jeg var 10 år, med få pauser imellem. Jeg er stadig hos en psykolog, som i øvrigt er en af de bedste jeg nogensinde har mødt.
Skal på Jobcenter på fredag og så er jeg spændt på hvad næste skridt er. Det lyder som om det er lidt forudbestemt at jeg skal under rehabiliteringsteamet (så kan de jo få det igang
Kunder i butikken) hvor jeg egentlig lige nu er der hvor jeg gerne vil bruge min tid i terapi og medicinstart, indtil vi kan nå bare lidt videre for ikke at jeg får flere nederlag.
Mine sygedagpenge ophører efter lovændringen til Maj. Siden 22 maj var jeg fuldtidssygemeldt til start august. Fra august til november arbejdede jeg på 25 timer, altså modtog mit arbejde refusion for mig der, og så regnes det åbenbart fra Maj.
Hvad så efter Maj? Jeg er gift så KH er ikke en mulighed ..