K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

Tutti · 29-06-2009, 08:48

Hej Tzari

Jeg har samme diagnose som dig, og har også altid sat en ære i at kunne klare mig selv. Dog må jeg sige, at mit selvværd, stolthed, og ikke mindst såvel fysisk samt psykisk overskud m.v. er blevet styrket efter jeg har fået åbnet øjnene for, at når ens krop smerter så mener den STOP. Hvis man så ikke hører efter, ja så fortsætter du med at bruge af kroppen, og den skal så bruge tilsvarende ekstra tid for at komme "på ret køl igen".

Mit vendepunkt blev et 4 ugers ophold på Gråsten Gigthospital, hvor de ved meget om HMS. Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne er gode til at få en til at forstå, at man skal lytte til sin krop. Det er svært. Der er mange gamle vaner der skal laves om. Man skal faktisk til at lære at stå, gå forfra igen, så kroppen ikke bliver belastet unødigt.

Det jeg dog havde størst glæde af dernede var emnet smertehåndtering, om hvordan jeg selv kan blive herre over mine smerter, således at det ikke er smerterne der bestemmer over min hverdag. Det første punkt er at acceptere, at ens krop ikke længere er "fuldt opladet" og at den trænger til små hvil for at blive ladet op igen. Det mest vigtige er, at jeg også selv vælger hvornår jeg vil have mere ondt - ja det lyder tosset.

Men i stedet for at gå ned over alt det man ikke kan, så vælg og prioriter. Hvis der er noget du meget gerne vil, men ved at det koster en dag på langs med smerter, så må man sige til sig selv, om det er noget man selv vælger, og så vende det til noget positivt. Men kodeordet er nok, at man skal acceptere sin tilstand.

Jeg er selv meget handicappet af min tilstand, da jeg har fået en rygskade pga. overbelastede ledbånd, og nu er resten af kroppen også smertefuld pga HMS. Jeg er lige af mit forsikringsselskab erklæret uarbejdsdygtig og har fået erstatning. Kommunen har nævt muligheden for at tildele pension uden arbejdsprøvning, men afventer lige et teammøde hvor de vil drøfte sagen, forinden den går videre. Jeg er lige blevet 40 år, så det er altså muligt at komme videre i systemet selv om man stadig er relativt ung. Jeg har også lige fået bevilget månedlige merudgifter til medicin, transport, håndsrækninger m.v. da jeg kun kan gå ca 150 meter, og dermed ikke kan gå hen til bussen.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig direkte.

29-06-2009, 08:48	#4
Tutti Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 09-12 2008 Indlæg: 137 Styrke: 16	samme diagnose Hej Tzari Jeg har samme diagnose som dig, og har også altid sat en ære i at kunne klare mig selv. Dog må jeg sige, at mit selvværd, stolthed, og ikke mindst såvel fysisk samt psykisk overskud m.v. er blevet styrket efter jeg har fået åbnet øjnene for, at når ens krop smerter så mener den STOP. Hvis man så ikke hører efter, ja så fortsætter du med at bruge af kroppen, og den skal så bruge tilsvarende ekstra tid for at komme "på ret køl igen". Mit vendepunkt blev et 4 ugers ophold på Gråsten Gigthospital, hvor de ved meget om HMS. Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne er gode til at få en til at forstå, at man skal lytte til sin krop. Det er svært. Der er mange gamle vaner der skal laves om. Man skal faktisk til at lære at stå, gå forfra igen, så kroppen ikke bliver belastet unødigt. Det jeg dog havde størst glæde af dernede var emnet smertehåndtering, om hvordan jeg selv kan blive herre over mine smerter, således at det ikke er smerterne der bestemmer over min hverdag. Det første punkt er at acceptere, at ens krop ikke længere er "fuldt opladet" og at den trænger til små hvil for at blive ladet op igen. Det mest vigtige er, at jeg også selv vælger hvornår jeg vil have mere ondt - ja det lyder tosset. Men i stedet for at gå ned over alt det man ikke kan, så vælg og prioriter. Hvis der er noget du meget gerne vil, men ved at det koster en dag på langs med smerter, så må man sige til sig selv, om det er noget man selv vælger, og så vende det til noget positivt. Men kodeordet er nok, at man skal acceptere sin tilstand. Jeg er selv meget handicappet af min tilstand, da jeg har fået en rygskade pga. overbelastede ledbånd, og nu er resten af kroppen også smertefuld pga HMS. Jeg er lige af mit forsikringsselskab erklæret uarbejdsdygtig og har fået erstatning. Kommunen har nævt muligheden for at tildele pension uden arbejdsprøvning, men afventer lige et teammøde hvor de vil drøfte sagen, forinden den går videre. Jeg er lige blevet 40 år, så det er altså muligt at komme videre i systemet selv om man stadig er relativt ung. Jeg har også lige fået bevilget månedlige merudgifter til medicin, transport, håndsrækninger m.v. da jeg kun kan gå ca 150 meter, og dermed ikke kan gå hen til bussen. Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig direkte.