Se enkelt indlæg
Gammel 22-05-2019, 12:04   #8
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af fatternada Se meddelelser
Tak for link. det vil jeg lige nær studere

Min situation kort fortalt.:
_______________

Er 51 år gammel.
Fik tilkendt fleks i 2015 og visiteret til 9 timer ugt. (har været i ressourceforløb, inkl.arbejdsprøvning osv.)

Udtalelser (2015/2016) fra læge, psykiater og psykolog: Jeg er kronisk/varig, og det er ikke muligt at udvikle arb.evnen. (NU husker jeg pludselig) Dengang gik kommunen selv ind og fik indhentet en fuktionsbeskrivelse fra en psykiater. Jeg mødte op hos den psykiater de havde henvist til, og fik den lavet dér.

2016 fik jeg job, og var ansat i ca. 18. md, og efter ca. 1. år måtte man nedsætte min tid til 6 t. om ugt. da min psyk.tilstand/helbred blev forværret.

Blev fyret 1. aug. 2018 og har været sygemeldt siden da.

Min tilstand/helbred er stadig forværret, og de indhentede udtalelser fra læge og psykolog udtaler, at det er kronisk/varig og man ikke kan udvikle min tilstand ift. arbejdsevnen, men at jeg VAR - dog med tilbagefald har haft vist en smule bedring ift. livskvalitet i det private, altså til hjemmet og min datter.

Begge udtalelser nævner også, at jeg ikke kan håndtere det pres som bl.a. jobcenter eller andre ydre instanser pålægger mig, at det blot forværrer min tilstand.
______________

Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at jeg skal tæskes i gennem nye “nu må vi garantere os om du ikke lyver” forløb, som blot forværrer mig helbredsmæssigt.

Jeg bruger uanede mængder af tid og energi på at finde rundt i alt det her. Jag kan ikke klare endnu et ressourceforløb.

Nå. Jeg må håbe inderligt på at min nye SB, som jeg skal have et “hilse på hinanden møde” med på fredag, er fair og lydhør!
Jeg har fulgt lidt med på sidelinien.

Du kan være så dårlig, at en arbejdsprøvning ikke kan iværksættes, og så kan en funktionsbeskrivelse være løsningen. Dette har Nørd beskrevet fint.

Hvis du vurderes, at være i stand til, at gennemføre en arbejdsprøvning, så har jeg svært ved at forestille mig, at du kommer udenom en sådan.

De allerfleste skal igennem 2 arbejdsprøvninger før de tilkendes fleks eller førtidspension.

Hvad end dine læger skriver, så er det ene og alene kommunen der kan vurdere din arbejdsevne.

Mit bedste råd er, at du tager imod en arbejdsprøvning, og bruger den vejledning du får herinde på K10, for at komme bedst muligt igennem, og ende med noget kommunen reelt kan bruge.
Men alligevel kan du risikere, at kommunen vil have dig i endnu en arbejdsprøvning. Der er ikke mange der slipper med en enkelt.


Først 2 helt grundlæggende regler.

1. Sørg for at have alt vigtigt på skrift.

2. Du må aldrig aflevere noget uden at få kvittering for modtagelse.


Ved etablering af arbejdsprøvning.

1. Når arbejdsprøvningen etableres skal du sikre dig, at der står i
papirerne, at formålet er, at vurdere arbejdsevnen.

2. Lad være med, at gå så højt op i timetallet i arbejdsprøvningen.

3. Spørg (og få det på skrift) hvad du skal gøre hvis du en dag ikke kan klare
de aftalte timer. (Svaret kan f.eks. være, at du skal starte med, at sige det
til en kontaktperson på afprøvnings-stedet og derefter ringe/maile til
sb/konsulent.)


Under selve arbejdsprøvningen.

1. Mød op hver eneste aftalte dag, så vidt du på nogen måde er i stand til
det. Også selvom det betyder, at du blot kommer for, at fortælle, at du har
det meget skidt og går hjem igen.

2. Sig fra når du ikke kan klare, at arbejde mere. Gør som det blev aftalt (Ved
etablering af arbejdsprøvning, punkt 3).

3. Skriv en udførlig dagbog, for hele døgnet og hele ugen. Se her hvordan det
kan gøres: http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog
Dagbogen sender du til sb og evt. jobkonsulent hver uge. Gerne i mail.
Hvis du afleverer personligt, så bed om kvittering for modtagelse.

Husk, du skal "kun" vise hvor meget du kan arbejde, du skal ikke vise hvor meget smerte du kan klare.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat