[phhmw]

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark

https://www.aquut.com/2020/10/03/afs...-5Idpa64hBL3ew

Resumé
I denne artikel foreslår jeg, at "Klinisk Funktion" og deres "Sundhedskoordinatorer" (formelt placeret under regionerne) enten nedlægges eller erstattes af en neutral oversættelsesfunktion.

Ordningen virker som en videreførelse af de kommunale lægekonsulenter, som blev stoppet, fordi de i strid med de lægeetiske regler blander sig i patientbehandlingen.

Papirlægen er en læge, der frigøres fra lægeløftet og de lægeetiske regler, fordi vedkommende arbejder administrativt - principielt på samme måde som en jurist i forvaltningen arbejder under den politiske ledelses instruktioner.

Papirlæger bør ikke få nogen som helt indflydelse på den enkelte borgers medicinske behandling.

Det bliver let til magtfordrejning, når kommunen har en massiv interesse i. at forlænge kontanthjælp eller ressourceforløb.

Papirlæger bør efter min mening slet ikke behandle enkeltsager uden en anden interesse end patientens ve og vel. Det lægger ordningen, som den er i dag op til.

To modeller: Afskaffelse eller en simpel oversættelse?

Er der overhovedet et behov for den form for lægekonsulenter, der er tale om her?

Er og bliver det ikke en falsk påstand, at den praktiserende læge ikke selv er i stand til at samle journalmaterialet, lave sin egen bedømmelse og skrive det ind i en lægeattest, fx. LÆ265?

Er indholdet ikke forståeligt? Set fra den vinkel vil udgiften til hele baduljen simpelthen kunne spares væk.

Grunden til, at det politiske system ikke har villet acceptere den løsning er enkel: En ting er, at jobcentrene ikke har tillid til borgerne. De har hellet ikke tillid til de praktiserende lægers attester. Kommunerne tvivler på, at attesternes indhold er retvisende.

De mener, at de praktiserende læger i alt for høj grad er på deres patienters side og det så meget, at det er værd at overveje, om ikke man kan indbygge en slags systemisk ekspertise, der laver andre vurderinger af menneskets helbred end den praktiserende læges.

De føler, at den praktiserende læge er i lommen på hans eller hende patienter. At lægen for at tilfredsstille patientens pres i en eller anden retning ikke anlægger faglige og medicinske vurderinger, men præsterer udtalelser, der er biased til patientens fordel overfor kommunen.

Stabelvis af undersøgelser viser, at beskæftigelseslovgivningens forudsætning om de aktivitetsparates og ressourceforløbsmodtagernes erhvervs- og funktionsevne simpelthen er forkert. Der er i almindelighed ingen erhvervsevne at udvikle. Men under neoliberalt pres er den faktaresistente højrefløj, til og med Socialdemokratiet, bidt af den tanke, at de smerteplagede, gigtsyge, hjerteinfarktramte, nedslidte, angstudtværede, ødelagte bare skal tage sig sammen i løntrykkeriets hellige navn.

Det er ren ideologi. Det er noget, de fleste på Christiansborg burde vide.

Det kan bare ikke lade sig gøre. Det bedste ville derfor være, om man simpelthen sparede Klinisk Funktion og Sundhedskoordinatorerne væk.

Der er sagligt set ikke brug for dem.

På den anden side: Man kunne jo alternativt til en afskaffelse foreslå, at der blev ansat nogle sygeplejersker og lægesekretærer i kommunerne til at varetage en ikke.-behandlende sprogfunktion.

Så kan de oversætte medicinsk til dansk. Det ville aflaste de praktiserende læger fra nærgående og misforståede spørgsmål fra sagsbehandlere i kommunerne.


Hilsen Peter, som hilser nye tanker velkommen