Efter en rigtig god snak med Tutti har jeg besluttet at snakke med fagforeningen om en pension. Er rædsensslagen for hvordan de reagere men kan ikke rigtig tillade mig at være dumstædig mere suger alt kraft ud af mine omgivelser(især min kæreste) og min tilstand er ikke just blevet bedre de sidste 2 år
Kryds fingre for mig er total nerevrag over at skulle snakke med dem om det
