Se enkelt indlæg
Gammel 14-05-2018, 19:12   #9
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Prøv at google fastholdelsesfleksjob, der findes en masse hjemmesider der beskriver det.

Reglerne for fastholdelsesfleksjob er dog generelt kringlet og jeg har ikke kunne finde noget sted hvor der står eksakt hvad der skal til da der er forskellige fastholdelsesmuligheder alt efter medarbejderen og virksomheden. Der står altid bare inden for de sociale kapitler, men hvis du i tidligere link ude i venstre side vælger cases om fastholdelsesfleksjob vil du kunne se nogle eksempler på folk der er fastholdt på forskellige måder.
Men ja fastholdelsesfleks går ud på at du bliver visiteret til fleks i en fart og bliver ved med at arbejde på din nuværende arbejdsplads, nogle kommer i praktik andre steder end ens egen virksomhed og andre får praktikken i egen virksomhed.
Det vigtigste er om din virksomhed vil være interesseret i at fastholde dig, men selvfølgeligt kommer det jo også an på kommunens interesse.

Jeg har faktisk aldrig fundet noget sted hvor der står hvordan fastholdelsesfleksjobber er stillet hvis vedkommende bliver afskediget eller ønsker at skifte job på et senere tidspunkt, om personen bare bliver betragtet som almindelig fleksjobber eller om man risikerer at blive bøvl på et senere tidspunkt. Men det kan du jo tale med sagsbehandleren om undervejs i forløbet.

Men hvis du nu kan få fastholdelsesfleks inden for det næste halve til hele år og fortsætte i det job du har nu kontra du bliver nødt til at tage den lange tunge vej hvor du bliver nødt til at sygemelde dig, afvente at blive afskediget og efterfølgende afvente at kommunen påbegynder din sag, for endelig ved vejs ende skal ud og søge job, jeg ved godt hvad jeg ville vælge.

Faktisk var jeg ikke det mindste i tvivl om at jeg ville gå den vej dengang jeg var i den næsten samme situation som du er i, dog var min chef ikke det mindste interesseret i at have fleksjobbere ansat da de ikke passede ind i vagtplanen, så jeg fik ikke muligheden, jeg hænger stadig i systemet på andet år.
Det værste der kan ske ved at forsøge er at det ikke bliver til noget alligevel men så er det forsøgt og så behøver man ikke senere at spekulere om man alligevel skulle have forsøgt, altså med mindre du allerede er ked af dit job af en eller anden grund og egentligt ikke har lyst til at blive der, for så er situationen naturligvis en anden.

Tilføjelse:
Jeg kommer i tanker om at du måske skal ringe til Den Uvildige Konsulentvirksomhed på Handicapområdet, dukh.dk og spørge dem om de ting du er i tvivl om inden du taler med chefen.
Se også https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...guide-fleksjob

Sidst redigeret af Nørd; 14-05-2018 kl. 20:09. Årsag: Tilføjelse
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat