Se enkelt indlæg
Gammel 08-01-2018, 17:49   #19
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Nu skal du først koncentrere dig om klagen over kommunens afgørelse, for det er meget vigtigt at der står de rigtige ting i den og at den afleveres til tiden.
I klagen over afgørelsen skal du kun koncentrere dig om det relevante, du er utilfreds med at få forrevalidering da du i stedet mener at du er berettiget til .... og begrundelse for hvorfor. Du skal overveje om det skal medtages at det ikke er en gyldig afgørelse da kommunen har valgt ikke at partshøre dig osv.
Hele klagen skal så helst være hængt op på paragraffer og eller principafgørelser hvis muligt.

Bagefter når den er sendt kan du overveje at klage over sagsbehandlingen hos jobcenterchefen, husk at der skal stå i overskriften at det er en klage og sikre at den er stilet til jobcenterchefen ellers lander den på sagsbehandlerens bord.

Når du har meldt dig ud af systemet i ca. 2 år har du vel ikke bibeholdt medlemskab af fagforening? for ellers kan der også være hjælp at hente der.

Derudover vil jeg råde dig til aldrig i fremtiden at sende mails direkte til sagsbehandleren, hvis muligt, og altid kun sende mails via fællespostkassen i jobcenteret hvis der er en sådan og ellers sende beskederne via digital post i Borger.dk / Eboks.dk

Med hensyn til timeantallet, så er deres plan ALTID at få borgeren op på ca. 25 timer, for så er man selvforsørgende og må klare sig selv.
Om timeantallet så er realistisk er så en anden ting og det vil vise sig i praktikken.
Men når lægen mener at 10 timer ugentligt er rimeligt og hvis hun så holder fast i at du skal starte på 25 timer så ville lige præcis dette være noget jeg ville klage til jobcenterchefen over.

Har du for øvrigt læst om at skrive dagbog under praktikken?
Ellers vil jeg foreslå dig at kigge på dette også, der ligger en ældre tråd her på K10 hvor en tidligere debattør viser hvordan man gør, jeg kan prøve om jeg kan finde linket senere hvis du er interesseret.

Ikke at jeg selv har oplevet det, men har læst så mange historier på K10 og andre steder , at jeg ved at mange sagsbehandlere er fulde af løgn og prøver at bilde borgere alle mulige ting ind, alt imens sagerne syltes. Grunden til at de ønsker mundlig kommunikation er ofte at er det ikke så let at bevise de er fulde af løgn.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat