Hvor er det vildt, og faktisk også dejligt, at læse jeg ikke er den eneste.
Nogle gange føler jeg mig lidt "kylling", når jeg skal forklare, at jeg bliver "fuld" og dårlig af, noget der er stærkere end panodil. Som jeg forøvrigt tager fast hver dag. Men nej, det virker overhovedet ikke.
Overvejer at holde med det. Men har det nok bare bedst med, at kunne sige til min sagsbehandler, "jeg tager fast smertestillende".
Jeg skal starte i min 1. arbejdsprøvning i næste uge. Føj, jeg frygter det. Dog kun 2 timer om dagen, med en ugentlig fridag.
Men ingen tvivl om, det bliver hårdt.
Hvis jeg kunne gøre det hele forfra, ville jeg som det første havde gjort noget selvstændig, istedet for, at lade diverse fysioterapeuter rådgive mig. Jeg føler jeg er blevet, kørt rundt i det offentlige sygehussystem.
Først da jeg kom til en fysioterapeut, der rent ud sagde til mig "Det her er jeg ikke dygtig nok til, du skal til Gråsten gigthospital" Først da følte jeg, at nogle lyttede til mig.
At komme til Gråsten, er det bedste der er sket for mig og mine led.
Det var her, de først kom med mistanken om EDS.
Nu må I ikke misforstå mig. Jeg føler virkelig med Jeres daglige smerter. Dog er det bare dejligt, at møde andre som mig.
