[Cillenolle]

Hej Allesammen

Hvor er det nogle dejlige brugbare svar I kommer med. Både at jeg ikke er alene, men også at jeg er nødt til at kigge ind, på mig selv. Den er godt nok svær. Jeg kan se, at jeg har flere ting, som jeg kan/skal arbejde med.

Forventninger, jeg havde slet IKKE tænkt den tanke. Jeg har brugt meget lang tid på, at analysere mit forhold og ja, de har de samme forventninger til mig nu som før. De ændre jo heller ikke deres holdninger og værdier, "bare" fordi jeg bliver syg. Faktisk har jeg lært, at mit handicap (det skal lære at sige det er) er = ikke at fungere på samme måde som normen. Det er jo så det, jeg skal have formidlet ud til dem. Og jeg ved nu det bliver på skrift, for det er den bedst mulige måde for mig, at få udtrykt mig på.

Forventninger til mig selv skal jeg også have justeret. Jeg vil nemlig gerne det samme som før og familien er der jo ikke, når jeg er smadret og ingenting kan, eller har grædeture eller eksploderer. Det må jeg også have med på skrift.

Min familie er barsk, nok især fordi mødrene er sygeplejersker på "slemme" afdelinger, dødsyge patienter og så er mit "problem" jo ingeting. Min familie deler Claus Hjorts holding - det skal arbejdes væk. Og de har sagt tingene direkte og jeg svarede det bedste jeg kunne. Så gik de ombord i min mand, men han har også stoppet dem. Nu hører jeg jeg lidt hist og her fra min søster. Hun har så faktisk fortalt mig, at de altid har haft det sådan, at jeg altid nok skal klare mig og det er jo sådan de ser mig og derfor ikke forstår mig.

Jeg er "oppe" igen og har en tendens til at negligere problemerne, så min kære mand har heldigvis taget over (man vil vel have kontrol med det hele) og kontaktet vores familiecenter, så må vi se. Det kan jo være det ikke er så skidt, at bede om hjælp.

Jeg går heldigvis på skole med mit handicap og jeg ad den vej, kommer til at lære at acceptere mit handicap, formidle det ud og lære at leve med det.

Jeg har mange klichér, som jeg lever med og taget med hjemmefra. Yde for at kunne nyde og blod er tykkere end vand, er dem der mest dominerer. Jeg ved, at jeg skal lægge janteloven væk og resultatet må enten være, at vi får et okay forhold eller det glider ud. Jeg er nødt til, at blive okay med det.

Som skrevet, er der meget at arbejde med, men jeg kan da rette ryggen og se andre er eller har været igennem det sammen og kommet videre. Det er værd at holde fast i.

Det er ikke her K10, der som sådan giver mig følelsen af opgivelse, men oplevelsen af, at det system som skulle hjælpe mig og alle andre, i den grad fejler og svigter. Også dem som jeg mødes med i en netværksgruppe, i min egen kommune, mærker det på egen krop og sjæl og jeg ser til og venter på, at det bliver min tur.

Har fået rigtig meget ud af jeres svar og ingen tvivl om, at jeg ser meget lysere på tingene (ikke fremtiden) og har fået mange konkrete og brugbare råd. Så jeg må i kast med dem.

1000 tak for denne side og Jer.