Til Razmo...
I mit tilfælde er det en rigtig god ting at sagsbehandler og psykolog fra Incita kan komme hjem til mig, nu hvor jeg ikke kan komme ud til dem, ligesom jeg heller ikke kan møde op på kommunen eller til de nødvendige opfølgningssamtaler, eller jobcentret. Jeg synes det er er et rigtig godt alternativ, at de så kommer hjem til mig - jeg bliver jo nødt til at have dialog med dem der har min sag og med dem der skal fremme min sag. Det er umuligt at ikke kommunikerer med nogen hvis man vil videre.... ved så ikke om du er 'rask nok' til selv at møde op på jobcentret/kommunen osv, men jeg er desværre ikke, men ville selvfølgelig ønske jeg var
De kommer heller ikke KUN for at få mig i arbejdsprøvning, de kommer også for at bevidne overfor min sagsbehandler i pensionsteamet, at jeg vitterligt ikke KAN arbejdsprøves - så der er mere tale om en håndsrækning end en straf, og de er UTROLIG søde, forstående og behagelige, og så er de også privataktører hvilket betyder at de udfører opgaver bestilt af kommunen (men er elles udenfor), så man behøver som ikke engang at piske en stemning op omkring autoritshad osv....de er der for DIG og for DIN sag!
Og man skal også passe på Razmo, at man ikke kommer til at fremstå som værende uvillig i samarbejdet, for det kommer man ikke ret langt med. Og hvis du feks fortæller sagsbehandleren at du udvikler angst, stress og depression på under en time (som samtalen højest varer), så tror jeg de vil stille flere spørgsmålstegn, end de vil give svar (og fred)...
Og de kan komme helt som det passer ens psyke bedst. Nogen vil have besked ugen før (og har fred med dét), andre har brug for to dage til at 'falde til ro på' hvor andre incl mig selv, helst vil vide det fra time til time (så jeg ikke får mulighed for hverken at stresse, blive angst eller tænke for meget)....
Og man må selv vælge om de skal komme sammen, eller om du helst kun vil have besøg af den ene. Lige som man også må have besidder, eller flere familiemedlemmer, børn og hvad man ellers føler sig tryg ved tilstede....
For MIG er det langt mere betryggende end at skulle udenfor min dør, op i et transportmiddel, ud på et jobcenter, sidde i en ventesal, og ind til en sagsbehandler der muligvis er i sit bidske hjørne osv...og så ellers hele vejen hjem igen, muligvis i et humør der gør det svært at se meningen med noget.
Synes bare lige jeg ville skrive, at det absolut IKKE er hul i hovedet som du skriver, men en håndsrækning når man er så syg at man tiltider kan komme til at spænde ben for sin egen sag.....ved ikke at kunne deltage i ret meget der fremmer sagen og samarbejdet.
