Se enkelt indlæg
Gammel 28-12-2014, 23:36   #10
tante tut
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 28-12 2014
Indlæg: 3
Styrke: 0
tante tut er ny på vejen
Læs lige denne afgørelse fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsens principafgørelse A-16-01 om kontanthjælp - feriegodtgørelse - fradrag - ægtefælle

Resume:
Ved beregning af supplerende kontanthjælp til en ansøger, skulle der foretages fradrag for ægtefællens feriegodtgørelse.
Hjælpen skulle fratrækkes, når ferien afholdtes og alene svarende til det antal dage, som feriegodtgørelsen var bestemt til at dække.
Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 32

Sagsfremstilling:

Ægtefællen til en ansøger, der modtog kontanthjælp, fik i april måned 2000 udbetalt feriepenge svarende til afholdelse af 9,5 feriedage.

Ved beregning af supplerende kontanthjælp for den følgende måned foretog kommunen fradrag for ægtefællens indtægt (sygedagpenge) og feriepengebeløb. Fradraget for feriepengene blev foretaget med det fulde beløb, dvs. "krone for krone".

Kommunen henviste i afgørelsen til punkt 96 i vejledning om aktiv kontanthjælp, hvoraf det fremgår, at hovedreglen for fradrag er, at ansøgerens og ægtefællens indtægter skal fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp. Der henvistes til, at det er en konsekvens af, at loven skal fungere som det underste sikkerhedsnet og at alle andre muligheder inkl. ens egne og ægtefællens indtægter skal anvendes, før det offentlige træder til med hjælp.

Nævnet fandt, at det var berettiget, at kommunen modregnede ægtefællens feriepenge i den supplerende kontanthjælp med bruttobeløbet.

Nævnet henviste i afgørelsen til, at i henhold til aktivlovens §§ 30 - 33 er kontanthjælp subsidiær i forhold til andre indtægtsmuligheder, hvilket betød, at før der udbetaltes kontanthjælp, skulle eventuelle indtægter fratrækkes.

Nævnet bemærkede i afgørelsen, at efter nævnets opfattelse, omhandler aktivlovens § 32 alene den situation, hvor det er kontanthjælpsmodtageren, der får feriepenge udbetalt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det forhold at feriepengebeløbet tilhører ansøgers ægtefælle medfører, at beløbet skal fradrages i den beregnede supplerende kontanthjælp i overensstemmelse med reglerne i aktivlovens § 30 eller om fradraget skal foretages i overensstemmelse med reglen i aktivlovens § 32.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregning af supplerende kontanthjælp til ansøger skulle foretages fradrag for ægtefællens feriegodtgørelse i overensstemmelse med bestemmelsen i aktivlovens § 32.

Begrundelsen herfor var, at der hverken i den almindelige regel i aktivlovens § 30 eller i specialreglen i lovens § 32 var henvist til, at undtagelsesbestemmelsen vedrørende feriegodtgørelse alene omfatter kontanthjælpsmodtageren.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at de merudgifter, som en ferieafholdelse antages at medføre, og som aktivlovens § 32 giver plads til, ikke alene gælder for kontanthjælpsmodtageren men også for dennes ægtefælle.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Gælder også for samlevende
tante tut er ikke logget ind   Besvar med citat