31-05-2018, 21:57
|
#209
|
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.061
Styrke: 34
|
Ref # 208. Kommunen skal forklare og begrunde tidsforbruget til hjælpeopgaver
https://ast.dk/social/hjaelp/artikel...hjaelpeopgaver
Når kommunen giver hjælp i sager om kontant tilskud, skal den fortælle, hvor lang tid, der er afsat til de enkelte opgaver. Og borgeren skal kunne se, hvordan kommunen er kommet frem til de forskellige tidsangivelser.
En principafgørelse fra Ankestyrelsen gør det klart, at kommunen skal opgøre og begrunde, hvor lang tid de enkelte hjælpeopgaver tager i en ordning om kontant tilskud efter servicelovens § 95.
Det er altså ikke nok, at kommunen meddeler, at en borger har fået udmålt 20 minutters hjælp til morgentoilette og bad. Borgeren skal også kunne se, hvordan kommunen er nået frem til, at den opgave kan udføres på 20 minutter.
Kommunen skal tage stilling til, hvilke behov for hjælp borgeren har til personlig hjælp, pleje og støtte til praktiske opgaver. Den skal også tage stilling til omfanget af hjælpen. Begge dele skal ske efter en konkret vurdering af borgerens hjælpebehov og i samarbejde med borgeren/partsrepræsentanten.
Hvis borgeren for eksempel får udmålt støtte til
madlavning/spisning
forflytninger
bad/toiletbesøg
af- og påklædning
klargøring til natten
Principafgørelse 63-15 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=174766
Kommunen skal på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens hjælpebehov opgøre, hvilket støttebehov borgeren har til personlig hjælp, pleje og nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Kommunen skal ud fra en konkret vurdering af hjælpebehovet opgøre, hvor lang tid de enkelte konkrete hjælpeopgaver i hjemmet tager, som borger får bevilget støtte til. Kommunen skal begrunde udmålingen af tid til hjælpeopgaverne efter servicelovens § 95.
Ministerens fortolkning.
http://www.ft.dk/samling/20161/almde...74/1693410.pdf
Men vurderingen af hjælpebehovet i bade- og toiletsituationen, som der spørges spe- cifikt til, skal naturligvis ikke foretages, mens borgeren er afklædt eller forretter toilet- besøg m.v. I forlængelse heraf kan hjælp til f.eks. toiletbesøg ikke afslås med henvis- ning til, at borgeren nægter at vise sig nøgen foran kommunale medarbejdere og nægter dem at overvære toiletsituationen.
Hilsen Peter
|
|
|