[Lotte68]

Oprindeligt indsendt af Zentamor

Som jeg skrev, det er ikke til at finde hoved eller hale i din sag.

Der er nok ikke andet for, end at tage alle midler i brug - din sag kan næppe blive værre.

Jeg håber det løser sig for dig.

Tak
Har netop fået hjælp til anken og den er blevet indtil videre rigtig god.
Vi fik også med hvorfor min sag har både principiel og general betydning for sager fremover.


Ok, sagen så kort jeg kan gøre det:

Fik nakkesmerter efter mange år ved en computer, hvilket endte med en knæk jeg faktisk mener at kunne høre, men smerten var så slem at jeg ikke husker så meget andet end den.
Smerten aftog noget med tiden, og jeg fik løbende fysioterapi og lavede øvelser, og tog smertestillende når nødvendigt.

Det kulminerede dog under et intensivt specialiseringskursus jeg havde glædet mig længe til, jeg var helt vild med kurset, og bed smerten i mig - ville gennemføre det og gjorde det, og planen var flere af den slags kurser.
Men under og efter kurset blev mine smerter forværret med nakkesmerter og hovedpine fra nakken i kategorien: "Lad mig hellere dø nu."

Jeg sygemeldte mig derefter - der var ingen anden udvej, og så begyndte alle undersøgelserne i det langsommelige sygehusvæsen.

Fik MR-scanning med konklusion: alvorlig uhelbredelig degenererende nakkeskade grænsende til spinalstenose.

Jeg fik løbende undersøgelser der alle påpeger samme konklusion:
Kronisk degenerativ skade der kun bliver værre med årene.
Operation absolut helst kun på tale ved begyndende lammelser, grundet stor risiko ved indgreb - besked fra neurokirurger på Rigshospitalet.
De sagde også at operation kun kunne standse skaden på det stadie den var nået til hvis den gik godt, den ville ikke kunne reparere de allerede afklemte nervebaner, som er kronisk skadede.

Gik i smertefuld arbejdsprøvning, da SB Nyropsgade sagde ingen vej udenom den, og da Intita sagde de havde nok til en grundig vurdering af min arbejdsevne sagde de arbejdsprøvningen kunne stoppes nogle uger før tid.
(De var meget søde mod mig hos Incita, ingen der tvang mig udover mine grænser, de var meget forstående og empatiske, de bad mig selv ofte om at gå hjem, når de kunne se jeg havde det rigtig dårligt, så kom de og sagde, at nu var det fint, jeg skulle tage hjem og hvile mig nu. De beskrev mig som meget pligtopfyldende og at jeg ofte overskred min smertegrænse for at honorere krav fra mine omgivelser. Jeg var også til psykolog hos dem, og hun var også sød og empatisk.)

Derefter sagen syltet i 1 1/2 år i Nyropsgade efter arbejdsprøvning, da Progressionsrapporten forelå med konklusion: ubetydelig arbejdsevne - der blev lukket totalt af for al kontakt til dem i Nyropsgade, og hvis jeg ved jobsamtale spurgte ind til min sag blev jeg skældt voldsomt ud af SB'erne.

Efter klage til Borgerrådgiveren smider de mig over til Musvvagevej, så snart de blev bekendt med min klage over dem.

Efter Borgerrådgiveren har vurderet loven overtrådt, indledte de grundig undersøgelse af sagen med konklusion fra Borgerrådgiveren Johann Busse:
At sagsbehandlingen havde været henholdvis beklagelig og meget beklagelig - altså fuldt medhold til mig.

Så sker det samme på Musvaagevej - sag syltet indtil jeg ser mig nødsaget til at søge en § 17 på foreliggende, kommer der skub i sagen og jeg bliver indkaldt til møde.
Efter langt møde med min nye SB på Musvaagevej vil hun indstille mig efter §18.

Men visitationsteamet nægter at indstille mig positivt, og finder på alle mulige tiltag de dikterer jeg skal gøre, tiltag der er langt ude så som psykiater -
det stoppede de med efter jeg fik fat i deres psykiatriske lægekonsulents udtalelse at der intet psykisk var at komme efter i min sag, så ville de have en ny scanning i stedet for, fordi de åbenbart tror på hokus pokus - skaden kunne være forsvundet???

Så sagde jeg endelig fra, at jeg ikke ville finde mig i mere nu havde jeg gjort alt de havde sagt, også stillet hos helt vanvittige læger de havde henvist mig til.

Så sagde de jeg ikke ville at samarbejde - jeg ønskede samarbejde, men de ville ikke, de ville KUN diktere hvad jeg skulle gøre og intet stod til diskusion, jeg kunne ikke få dialog eller forklaring/svar på noget som helst.

Efter Socialforvaltningen blot "kopierede" visitationsteamets indstilling til et afslag, klagede jeg til BAN over min sag slet ikke var gennemgået overhovedet, men blot afvist med samme ulovlige begrundelser:

F.eks. jeg skulle afprøve medicin jeg var stærkt allergisk overfor.
Noget af det jeg havde afprøvet påvirkede mit hjerte alvorligt, og det var dirkete farligt for mig at tage det.
Alligevel ignorerede de det og foreslog det som en behandlingsmulighed at udskifte den eneste medicin jeg tåler med medicin der står i mine papirer jeg ikke tåler.
Visitationsteamet og følgende Socialforvaltningen henviser mig også til at stille op til forskningsprojekter i medicinalindustriens psykiatriske regi som forsøgsperson.
Det er ulovligt at pålægge en borger deltagelse i forskning.
Desuden fejler jeg intet psykisk så det er temmelig langt ude.
De vedblev trods mine gentagne rettelser at påstå jeg ikke søgte hjælp for min nakke før 2006, men det har jeg modbevist med fys. udskrift i bilag til dem.

Jeg besluttede dog, da jeg har tinitus, at finde en støjsvag MR scanner og få en ny scanning på trods, da jeg håbede det kunne lukke af for al dette vanvid.
Den nye scanning viser en væsentlig forværring af min skade.
Jeg har nu degenerativ spondylose i 4 nakkehvirvler samt to spinalstenoser med nerverodstryk i begge sider.
Det står ikke til diskusion, da det kan ses på scanningen.

Nu har jeg så fået afslag på påbegyndelse af førtidspensionssag fra BAN, med begrundelsen i deres lægekonsulents konklusion, at jeg intet fejler, og fint kan arbejde med det jeg er uddannet til.
Jeg har stakke af lægelige papirer der siger det modsatte.
Vedr. min nye scanningsrapport jeg indsendte til BAN, skriver lægekonsulent Kim Engfred blot den intet viser andet end de degenerative forandringer der hele tiden har været kendt fra den første scanning.

Oprindeligt indsendt af Zentamor

Men om afgørelsen er direkte ulovlig, det må kunne bevises. Sådan umiddelbart så virker det lidt underligt, at nogle af lægerne godt må udtale ingen arbejdsevne, mens en lægekonsulent i et ankenævn ikke må. Altså udtale sig om arbejdsevne.

Det synes jeg ikke er underligt, lægekonsulenten hos BAN arbejder jo for et system der KUN har til hensigt at begrænse førtidspensioner mest muligt, han er derfor ikke uvildig, så naturligvis falder hans udtalelser for loven om inhabilitet.
Desuden har de andre læger set og undersøgt borgeren, jeg synes det er meget overdrevet at en læge uden nogensinde at have talt med eller set en borger, kan udtale sig så indgående om sin helt egen mening om denne borgeres funktionsevne og arbejdsevne.
Det strider også mod lægeløftet, men det har systemet sat sig over og mener ikke lægen er under lægeløftet når han arbejder for dem, så han kan lyve derud af - der er mange artikler om dette emne.

Oprindeligt indsendt af Zentamor

Ikke en dyt har jeg forstand på nakker, udover min egen whiplashskade - men smerter er en personlig oplevelse, så derfor var det måske smart at også en smertelæge kom på banen.

Har været hos smertelæge, og har journal derfra, efter en meget udførlig undersøgelse.
Jeg blev nægtet af Jobcenter Musvaagevejs visitationsteam, at indhente en Speciallægeerklæring fra denne smertelæge, det er jo ikke en af dem de samarbejder med.

Han har sagt han ikke vil have mig i behandlingsforløb, for dens slags smerter jeg har kan ikke afhjælpes med smertehåndtering.

Han skriver direkte om min skade, at mine smerter kommer fra nakken det sted skaden sidder og beskriver det hele meget indgående.

INTET smertelægen har skrevet er taget til efterretning overhovedet.
INTET fra Statusattester egen læge har skrevet er taget til efterretning.
INTET fra hospitalerne der påpeger alvorlig skade er taget til efterretning.
INTET fra statusattest fra min fys. er taget til efterretning.
INTET min sagsbehandler anfører i sin indstilling til førtidspension er taget til efterretning.
Selv i den vanvittige ortoæd i skulder og knæ (har jo nakkeskade) Jobcenter selv sendte mig op til konkluderer han ikke ser arbejdsevne.
INTET mht. min nye scanning er taget til efterretning, blot er det bagatelliseret i lægekonsulent hos BAN Kim Engfreds vurdering til at jeg ikke fejler noget.

I alle mine lægelige papirer er NAKKEN beskrevet som mit hovedproblem og det er jo hvor min skade sidder, og mine smerter kommer fra, men nu fejler jeg intet i nakken efter BAN har været på banen med deres afslag - end ikke nakkeskånende arbejde er nævnt.
Jeg har nu ingen smerter og er blevet rask efter BAN's brev dumpede ind i min brevkasse.

Det er jo herligt, så tager jeg al den smertestillende medicin helt uden grund, og alle lægerne er forkert på den. Hokus pokus jeg er rask!!!!!!!!!


Håber min sag virker forståelig nu, kan ikke forklare den bedre end dette.