Citat:
Oprindeligt indsendt af Bkm1
Utroligt - alt det du skriver, er lige sådan jeg har det! Men hvis du er visiteret til fleks og ikke kan klare det i så lang tid af gangen, hvad sker der så rent økonomisk? Skal man ikke arbejde et vist antal timer for at kunne opretholde en udbetaling? Og mon ikke der er sket meget på området de sidste år, så selv en som mig med en kronisk diagnose ikke er sikker på hverken fleks eller pension?
Måske kan du høre at økonomien i det hele stresser mig meget - og det forværrer bare mine depressive episoder - eller måske er det i virkeligheden bare uvisheden og usikkerheden om fremtiden der er værst. Derfor er jeg også nået frem til at en (forhåbentlig) fleks eller pension kan dæmpe min sygdom.
- hvad jeg ved af, er der ikke nogen i min familie, der har lidt af sygdommen.
|
Økonomi er en KÆMPE stressfaktor, uvished og usikkerhed ligeså.
Nu skal det ikke lyde selvhøjtideligt, men idag hvor der nu er styr på økonomien. Det det som en sten er faldet fra brystet. Det har virkelig betydet rigtig meget.
Og nu er jeg næsten helt fanatisk med at have styr på økonomien. Fordi jeg aldrig vel udsættes for det stress igen.
Men det kræver jo at man har et forsørgelses grundlag, man ikke behøver frygte at miste...
dansbo:
Min mormor var type 1, min mor er det hoppet over, men i mine papirer står der, at det spiller ind. Selv om det er sprunget et led over.
Jeg ved ikke om man kan udlede, at det bipolare gen, eller hvad vi skal kalde det, i min mor ligger i dvale, og aldrig er blevet aktiveret.
Min biologiske far døde da jeg var 3, og årene fra jeg var 1 til 4, var meget hårde. Men jeg kan jo dårligt huske noget fra den tid. Men der bliver gættet i at det var det der gjorde at det bipolare gik igang.
Allerede som barn havde jeg det godt i eget selvskab på legepladsen i børnehaven. Men legede lige så fint med de andre også.
Idag er jeg mere alene, end jeg er sammen med andre. Fordi jeg har det bedst sådan. Men det er tydeligt idag, at der var noget helt fra tidernes morgen.