Se enkelt indlæg
Gammel 05-08-2017, 15:13   #10
Assistance
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 24-12 2015
Indlæg: 26
Styrke: 9
Assistance er ny på vejen
Ubehagelig oplevelse med Udbetaling Danmark (UD)

UD har tidligere på året meddelt mig, at jeg i 2016 har fået for meget udbetalt i førtidspension som jeg derfor skal tilbagebetale i 2017. Trods tonsvis af skriverier er det ikke lykkedes at få en gennemskuelig dokumentation/beregning fra UD, hvad årsagen til den for meget udbetalte førtidspension er.

Faktum er, at min forskudsopgørelse 2016 ned til sidste decimal har været tilrettet - ikke mindst i indkomstforhold - og det er sket efter rådgivning af SKAT. Derfor ender skatteresultatet også med en overskydende skat på årsopgørelsen 2016.

UD har konstant i 2016 haft adgang til mine skatteoplysninger og do. ændringer (skattekort mv.) - derfor burde der heller ikke kunne forekomme nogen form for hverken for meget eller lidt udbetalt førtidspension. I min klare optik er det UD der i givet fald har foretaget fejlberegninger - som de åbenlyst ikke kan dokumentere.

Hvad sker der så, jo UD indberetter til SKAT, at jeg har fået for meget udbetalt i førtidspension i 2016, hvorfor min indkomst skal nedsættes. SKAT handler på UDs henvendelse - og nedsætter min indkomst hvilket resulterer i yderligere overskydende skat.

Jeg godkender SKATs forslag til ændret årsopgørelse 2016 - og derefter får jeg en ny årsopgørelse for 2016 i yderligere overskydende skat.

Jeg får besked fra SKAT, at jeg inden for kortere tid kan forvente den overskydende skat anvist, men men men så får jeg besked fra SKAT om, at den overskydende skat efter anmodning af UD er brugt til udligning af den såkaldte "gæld" til UD = 0 udbetalt overskydende skat.

For det første anfægter jeg modregningen, da jeg ikke accepterer UDs opgørelse af førtidspension for 2016 - for det andet kan SKAT i en sådan situation ikke blot og bart modregne et sådan krav som der er tvist om.

For det ikke skal være løgn får jeg så - efter SKAT har meddelt, at min overskydende skat er brugt til udligningen af den såkaldte gæld til UD - et brev fra UD hvor man forlanger, at jeg med meget kort varsel skal tilbagebetale det af dem opgjorte FULDE beløb i påstået for meget udbetalt førtidspension i 2016.

Det her er i alle måder - ikke mindst juridisk - et limbo - så dette som en advarsel - måske andre har oplevet noget lignende - også at blive kastet rundt i manegen - spørg man SKAT henvises man til UD og omvendt.
Assistance er ikke logget ind   Besvar med citat