[majs]

Min sagsbehandler sad i alt fald her og nærmest vred hænder, for hun vidste ikke hvordan/hvor hun skulle få mine lægeerklæringer tydet. Bl.a. i forhold til mit behov for ekstra varme i forbindelse med bad, påbudt hudpleje og påklædning (i alt 45 min. hvor jeg passivt og nøgen er fugtig/indcremet). Hun havde godt nok i de fjerne "små grå" hørt om DUKH, men ellers anede hun ikke hendes levende råd til, hvordan hun skulle kunne godtgøre mit behov i forhold til §100.

Den er også gal i forhold til §83, i hjemmeplejen, hvor de sylter mit krav på en årlig genvurdering, men hen ad vejen dog, under mærkelige begrundelser, giver kortvarige tilkendelser af ekstra hjælp.

Min advokat spurgte også ind til, om kommunen så ikke kunne købe sig ind til andre kommuner's lægekonsulenter, men også her sad hun som en aldeles uvidende mus på åben mark.

Jeg syntes det er meget grotesk, for kommunens sagsbehandlere skal begrunde deres afgørelse i konkrete diagnoser, men kan ikke få support på hvad diagnoserne betyder/indebæere og borgerens egne udsagn kan ikke lægges til grund, da de ikke er lægefaglige og egen læge kan/må kun give klinisk rene status-raporter/dokumenteret diagnose, lige som det åbenbart også er (mere eller minder uddannede) sagsbehandlere fremmed, at kontakte de hjælpeorganisationer de har, tillige med at indhente almene oplysninger i de forskellige patient/handicap-organisationer.