Citat:
Oprindeligt indsendt af job
En førtidspension tildeles yderst sjældent på baggrund af en diagnose, og jeg tvivler stærkt på, at din sag er god nok til en førtidspension.
Du skal have afklaret din arbejdsevne, da det er det eneste som betyder noget i den kommunale verden OG som ikke mindst er et must hvis en førtidspension skal være en realistisk mulighed. Afklaring/dokumentation af arbejdsevnen kan ske på flere måder, hvor en måde er en egentlig arbejdsprøvning og en anden måde er en afklaring gennem en funktionsbeskrivelse.
Jeg har også eftervirkninger fra en 10 år gammel hjernerystelse, og som er diagnosticeret til "F 07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom". Dertil kommer et par diagnoser som udspringer af mange års arbejdsrelateret stress og (vistnok) et par depressioner. Jeg stod lidt i samme situation som dig for et års tid siden - 'nok er nok' men det var kommunen ret ligeglad med, og opfattede mig vist ikke som særligt syg. Dagsordenen for møder på Jobcentret var, på trods af mine beklagelser, indtil foråret stadig 37 timers normalt ustøttet arbejde og med udsigten til en 'endeløs' ørkenvandring.
Med hjælp fra en praktiserende psykiater + 2 psykiatriske speciallægeerklæringer, hvor den ene blev indhentet af kommunen, blev kommunen endelig ledt på andre tanker. Kravet var nu ikke længere en praktik/arbejdsprøvning men at jeg skulle gennem en skånsom afklaring af arbejdsevnen, bestående af samtaleforløb til beskrivelse af funktionsevne/arbejdsevne. Mit 'nok er nok' er nu (ved lidt hjælp) forvandlet til et sprog som forstås i den kommunale verden.
Håber du kan bruge min erfaring til lidt 
Mit råd til dig vil være, at få styr på det lægefaglige - hvis det ikke allerede er sket. Beklagelser, postulater og lignende er nytteløse uden lægefaglig dokumentation. |
Tak, Job. Ja, det kunne jeg bruge til rigtig meget.
Det er en stor hjælp, så jeg rent mentalt kan få begyndt taget fat på det her.
Jeg har dog nogle tillægsspørgsmål, som jeg håber, du måske har lyst til at svare på?
For ja, det som man netop støder ind i med post kommotionelt syndrom er jo, at lægerne altid siger, at der ikke er nogen behandlingsmuligheder. Og det er der jo heller ikke. Neurologerne forstår knapt nok selv, hvad der sker i hjernen. Jeg har læst nogle teorier i USA, hvor de mener, det giver sammen med som ved Shaken Baby Syndrome, altså de der tragiske tilfælde, hvor forældre ryster deres lille baby voldsomt og forårsager nogle skader på hoved nakke. Ifølge den amerikanske artikel, jeg læste, så er det ikke selve slaget mod hovedet, der skaber den værste skade og langtidsvirkning, men hjernen skulle igangsætte en biokemisk reaktion omkring det skadede område, så voldsomt mange flere hjerneceller bliver ødelagt - hvilket selvfølgelig heller ikke kan ses på en CT scanning. Lidt populært tænker jeg, at man måske kan sammenligne det lidt med et blåt mærke. Det breder sig jo voldsomt bagefter et slag, som man ikke lige kan se efter slaget. Ved Shaken Baby Syndrom er det så bare ikke blod, der træder ud, men den der biokemiske reaktion, der skulle reparere, men som så gør mere skade. Men ja, det er blot noget forskerne arbejder med.
Men for at vende tilbage til Danmark, så er vores neurologer jo slet ikke så langt, og man kan ikke se vores skader på CT scanninger. Og de fleste neurologer siger og skriver jo også, at der formentlig forekommer bedringer med tiden. Så ja, er det ikke bare her, kommunen kan afvise alle PCS skader?
For selv om der ingen behandlingsmuligheder er, kan de jo bare sige, at der formentlig bliver bedring med tiden, og så kan man være på kontanthjælp indtil da. Og så først, når man bliver 70, kan man sige "Nå, nej, der var ingen forbedringer. Det kan vi da godt se." Og så sparede de lige en pension der.
Tak og mange venlige hilsner
Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster
Ja det der betyder noget i forhold til en pension det er din arbejdsevne...
Så den skal du have fuldstændig afklaret...plus hvis der er lægelige ting der ikke er afklaret og afsluttet med "ingen behandlingsmuligheder" ja så skal du have færdiggjort dette...
Nu skriver du ikke meget om hvad du kan...men måske et fleksjob ville kunne være bedre for dig...forudsat at du har noget arbejdsevne tilbage...
Det er ihvertfald en mulighed man bør have med i sine overvejelser...
I dag under de nye regler ja der vil man få tilbudt et fleksjob hvis man har en arbejdsevne på ca 1 time pr uge...
Så man skal virkelig ikke have nogen arbejdsevne før man kan få en pension i dag..
Så du bør få gang i en afklaring af din arbejdsevne....bed dem evt om det skriftligt...
Du bør så møde op hver evig eneste dag i en evt arbejdsprøvning....for hvis man har for mange sygedage...hvor man ikke møder op...ja så vil arbejdsprøvningen blive dømt ugyldig....og det vil medføre at du skal ud i en ny af slagsens...
Så seæv om man virkelig har det skidt....ja så bør man møde op hvis det overhovedet er muligt....og så evt gå hjem med det samme...
På den måde vil de kunne se at du faktisk møder op men er for syg til at blive...
Det vil desuden også fjerne evt mistanker om at du ikke er syg hvis du bare bliver hjemme...forudsat at de tænker sådan..
|
Mange tak, Webmaster. Det var også gode tanker, du der kom med.
Den med at møde op hver evigt eneste dag i en arbejdsprøvning, og så først tage hjem derefter, fordi man har det for dårligt. Den havde jeg ikke lige overvejet.
Men jeg har netop tænkt meget over det, fordi jeg altid får så dårlig samvittighed over at skulle melde mig syg. Ikke fordi, jeg ikke har det virkelig skidt, men fordi jeg er så ansvarsbevidst, at jeg næsten hellere vil knække sammen af smerter og overanstrengelse ude på en arbejdsplads, fordi jeg hader at svigte kolleger på en arbejdsplads.
Vedr. fleksjob: Er der ikke så få af dem, at det er temmelig urealistisk at finde ét? Det er det, jeg hører i nyhederne, synes jeg. Et eller andet sted er jeg så bange for at leve resten af mit liv på den måde, hvor man måske kun er 2 måneder hver sted og skal skifte 3 gange om året med lange pauser imellem.
Det kan jo i den grad hakke ens økonomi og fremtid helt i stykker. Og jeg tør slet ikke tænke på, at en fremtidig kæreste (har ikke kæreste nu) skulle have lyst til at leve sammen med én (mig), der må gennemleve den skæbne, når man ikke engang selv kan holde det ud? :/ (Jeg skriver blot lige det, jeg føler. Forhåbentlig er der nogen, der har bedre erfaringer end min sorte tanker.)
Mange venlige hilsner
Citat:
Oprindeligt indsendt af FibroMcs
Har også Kronisk hjernerystelse..
Havde allerede for 10 år siden arbejdsprøvning der sagde jeg intet kunne pga den hjernerystelese..
Intet sket siden, de har syltet mig og beenægter idag at jeg har været i den arbejdsprøvning der viste jeg skulle have førtidspension......
|
Tak for svar, FibroMcs.
Okay, det er jeg ked af at høre.
Mange venlige hilsner