Se enkelt indlæg
Gammel 11-01-2008, 01:50   #2
zuza
Jeg bor her på K10
 
zuzas avatar
 
Tilmeldingsdato: 21-08 2006
Indlæg: 6.810
Blog Indlæg: 1
Styrke: 31
zuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for sidenzuza er en juvel for siden
Socialt-lægeligt samarbejde

Citat:
Ved socialt-lægeligt samarbejde formidles relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommuner og
læger med henblik på at opnå den optimale sagsbehandling for borgerne. Formålet med denne vejledning er
at fremme dialogen og samarbejdet mellem kommuner og læger.
Den hidtil gældende vejledning om det socialt-lægelige samarbejde mellem kommunerne og lægerne blev
udarbejdet i 1998. Der kom en mindre ajourføring af vejledningen i 2002 som var nødvendiggjort af
lovændringer, der havde medført ændringer vedrørende kommunernes hjemmel til indhentning af
oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Desuden var der i 2000 ændret på anvendelsen af
Speciallægeattesten og dens honorering, hvilket også måtte beskrives.
Der er siden sket meget på området.
Førtidspensionsreformen kom 1. januar 2003. Fra samme tidspunkt har den kommunale sagsbehandling
anvendt arbejdsevnemetoden i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Det er kommunen, der har
kompetencen med hensyn til vurdering af borgerens arbejdsevne.

På grund af disse betydelige ændringer gik Lægeforeningens Attestudvalg og KL i gang med at revidere den
Socialt-lægelige samarbejdsaftale. Der var enighed om, at der ikke skulle ske større ændringer med hensyn
til de enkelte attestblanketter, men indsatsen skulle koncentreres om at ajourføre vejledningen.
Revisionsarbejdet måtte imidlertid afbrydes i en periode, idet der i forbindelse med den styrkede indsats for
at nedbringe sygefraværet var blevet nedsat nogle arbejdsgrupper under Beskæftigelsesministeriet, og én af
disse arbejdsgrupper fik til opgave at komme med forslag til bedre lægeerklæringer.
På baggrund af denne arbejdsgruppes forslag har Lægeforeningens Attestudvalg og KL efteråret 2004
udarbejdet en ny LÆ-attest med betegnelsen LÆ 255 - Attest om mulighed for at varetage et arbejde. Der
var enighed om, at denne attest skulle afløse LÆ 205 og LÆ 215.
LÆ 255 blev efterfølgende godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Med ændring af Dagpengeloven pr. 1. juli
2005 blev attesten taget i brug. Med virkning fra samme dato blev der af Lægeforeningens Attestudvalg og
KL underskrevet en ny samarbejdsaftale.
Citat:
Den praktiserende læge vil ofte have et mangeårigt kendskab til den enkelte patient, til familie- og
arbejdsforhold og til patientens livsforløb
i øvrigt.
Hospitalslæger har oftere et kortvarigt kendskab til enkelte
sygdomsforløb
, men i visse tilfælde med langvarige ambulante kontrolforløb kan en speciallæge have et
særdeles grundigt kendskab til patientens hverdag foruden kendskabet til selve sygdommen
.
Citat:
Beslutningskompetencen er formelt hos
kommunalbestyrelsen
, men den er i praksis uddelegeret til forvaltningens ansatte. Der er forskellig grad af
udlægning af kompetence til medarbejderne i den enkelte kommune. Forvaltningen består at mange
forskellige personalekategorier, herunder socialrådgivere/socialformidlere, lægekonsulenter, jurister,
psykologer, personlige rådgivere, administrativt personale m.m.
Citat:
Fra den 1. januar 2003 skal arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen anvendes ved afgørelser om
revalidering, fleksjob og førtidspension efter de nye regler. Metoden kan også med fordel anvendes i forhold
til kontanthjælpssager til personer med andre problemer end ledighed, ved opfølgningen af langvarige
sygedagpengesager og i forbindelse med kontrol og forhøjelse af førtidspension efter de gamle regler
.
Citat:
Det er væsentligt, at kommunerne får konkrete og relevante oplysninger. Jo bedre kommunerne målretter
deres anmodning om oplysninger, jo mere præcis vil lægens besvarelse blive.
Samarbejdet bør tage udgangspunkt i gensidig respekt og forståelse af arbejdsområderne til gavn for den
fælles borger/patient
.
Citat:
Lægernes opgave er at afgive relevante lægelige oplysninger, mens forvaltningens opgave er, at vurdere
disse i forhold til lovgivningen og sociale forhold i øvrigt
.
Kommunerne ansætter derfor egne læger, som blandt andet med udgangspunkt i kendskab til
sociallovgivningen og centrale og lokale holdninger kan vurdere sagerne. Forvaltningens læger er i
enkeltsager konsulenter, mens bevillingskompetencen ligger hos forvaltningen. Derudover er lægerne
konsulenter i forhold til forvaltningen generelt og varetager ofte samarbejdet mellem forvaltningen og de
praktiserende læger.
Kommunerne kan ansætte lægekonsulenter på timebasis, hvilket er tilfældet i de mindre kommuner. De
større kommuner har ofte fuldtidsansatte læger, og de største af kommunerne har socialoverlæger, som er
speciallæger i samfundsmedicin, samt yngre læger ansat.
Samarbejdet mellem lægerne og forvaltningen kan foretages pr. telefon, ved møder i praksis eller forvaltning
samt ved LÆ-blanketterne. Henvendelsen kan ske direkte ved sagsbehandler i forvaltningen, men ofte vil
det, især i vanskelige sager, være hensigtsmæssigt at inddrage forvaltningens læge. Telefoniske kontakter
er alene egnede til enkle socialmedicinske problemstillinger.
Citat:
Læger på privathospitaler har som andre læger pligt til at føre journal. Patientens egen læge modtager ikke
altid meddelelse om foretagne undersøgelser og behandlinger på privathospitaler
, men normalt kan
oplysningerne rekvireres med patientens samtykke.
Citat:
Journaler skal opbevares i mindst 10 år efter det seneste notat, eller indtil lægen/sygehuset ophører med
virksomheden
.
Citat:
Når læger skal give oplysninger til sociale myndigheder, må disse i attestform afgives specielt til formålet
efter en skriftlig fremsat anmodning, der indeholder en præcis beskrivelse af, hvad oplysningerne skal
bruges til. Lægen vil herefter på baggrund af sin journal kunne lave en målrettet besvarelse, hvor lægens
øvrige kendskab til patientens helbredsmæssige situation vil indgå. Det er derfor aftalt, at kommunerne
indhenter lægelige oplysninger via attester og ikke ved brug af Lov om aktindsigt i helbredsoplysninger.
Citat:
Kravene til kommunens journalføring tager udgangspunkt i Offentlighedslovens og Forvaltningslovens
bestemmelser om notatpligt og begrundelser, samt behov for at leve op til kommunernes
regnskabsaflæggelse og refusion. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.5.
Kommunernes journal afspejler også den mangfoldighed, der er i kommunernes størrelse og struktur.
Journalerne kan være elektroniske uden opdeling efter sagstyper, men kan også være opdelt efter
sagstyper, eksempelvis førtidspension, sygedagpenge og lægejournal, således at der for hver person findes
flere sager, som kan være aktive på samme tid.
Kommunerne har mulighed for at oprette en egentlig lægejournal, hvori alle de indhentede oplysninger
opbevares, og hvori forvaltningens læge kan lave notater og vurderinger
.
En sådan lægemappe vil kunne anvendes i andre afdelinger/forvaltninger inden for den samme kommune
under forudsætning af, at man som offentlig ansat kun skaffer sig de oplysninger, man har behov for ved
udførelsen af arbejdet
, og under forudsætning af det sker i forbindelse med varetagelse af kommunens rolle
som myndighedsudøver.
Citat:
I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtlig
modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens
afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af
oplysningerne
. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Lægen
kan efter anmodning gøres bekendt med forvaltningens notat om lægens oplysninger - eventuelt i form af en
kopi.
Citat:
Da mange sociale ydelser gives som kompensation ved sygdom, svækket
helbredstilstand og lignende, er det vigtigt, at forvaltningerne får adgang til helbredsoplysninger om
enkeltpersoner til brug for deres vurdering af, om betingelserne for at få tildelt ydelserne er opfyldt.
De dele af sociallovgivningen, som giver mulighed for kompensation ved sygdom, helbredsmæssig
svækkelse m.v., indeholder derfor en række bestemmelser, som fastslår, at kommunerne kan forlange at få
udleveret/tilsendt oplysninger fra andre, - herunder ikke mindst fra andre myndigheder og læger. Tilsvarende
fastslår Lægeloven en direkte pligt for læger til at imødekomme kommuners anmodninger om attester
vedrørende sociale borgeres helbredstilstand. Denne udlevering skal imidlertid ske under respekt for
patienternes lovmæssige krav på diskretion om, hvad de i fortrolighed har meddelt deres læge
.
Citat:
Persondataloven bygger på et EU-direktiv fra 1995. Persondataloven medfører en række ændringer i forhold
til de tidligere registerlove.
Vigtige er:
1) Den gamle registerlov indeholdt regler om edb-registre, men den nye lov regulerer enhver form for
behandling af persondata, blot edb anvendes delvis, fx til tekstbehandling. Persondataloven gælder ved
indsamling, registrering, ændring, videregivelse, samkøring og al anden håndtering af data. På det sociale
område, får loven stor betydning.
2) Der skal angives et klart og sagligt formål ved enhver indsamling af persondata, jf. Persondataloven § 5,
stk. 2. En myndighed kan ikke nøjes med at sige, at den indsamler data til "administrative formål". De sociale
myndigheder skal skriftligt formulere, hvilke typer persondata, der indsamles, og hvad de må bruges til,
herunder om de må videregives til andre formål eller myndigheder. Der skal angives formål ved de enkelte
opgaver, fx "sundhedspleje", "sag om førtidspension" og "dagpengesager". Oplysninger skal behandles i
overensstemmelse med det angivne formål. Det gælder også ved intern brug af oplysninger, fx inden for
kommunen. Formålet erstatter myndighedsbegrebet som det grundlæggende kriterium for videregivelse af
oplysninger.
3) Persondataloven indfører et nyt krav om direkte orientering til borgeren. Som hovedregel skal kommunen
aktivt informere, når der indsamles oplysninger
. Når oplysninger indsamles hos borgeren selv, skal han have
at vide, om det er frivilligt eller obligatorisk at svare. Når oplysninger indsamles hos andre kilder, skal
borgeren have besked om, hvilke typer oplysninger, der indsamles. Borgeren skal i alle tilfælde have besked
om formålet med indsamling og om retten til indsigt i de konkrete oplysninger
.
Citat:
Det er nu som tidligere myndighedens ansvar, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang (officialprincippet),
hvilket nu fremgår af Retssikkerhedslovens § 10:
”Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til,
at myndigheden kan træffe afgørelse.”
Citat:
Hovedreglen er, at der er aktindsigt i alle lægeoplysninger men kommunen kan dog undtagelsesvis udtage
lægeligt materiale, hvis hensynet til ansøgeren afgørende taler for det. Dette kan være tilfældet ved alvorlige
fysiske lidelser med dødelig prognose eller visse psykiatriske oplysninger.
Citat:
Lægeskøn der udarbejdes af lægekonsulenter der er ansat i kommunerne betragtes som internt arbejdspapir
med mindre dette har afgørende betydning for sagens afgørelse, og er ikke omfattet af muligheden for
aktindsigt. Kommunerne har mulighed for, at udvide muligheden for aktindsigt.
Citat:
Det er således kommunen og ikke lægerne der skal vurdere borgerens arbejdsevne.For at sikre en systematisk beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen samt en styrkelse af borgerens
retssikkerhed er der udviklet en særlig metode til socialfaglig beskrivelse, udvikling og vurdering af
arbejdsevnen kaldet arbejdsevnemetoden.
Citat:
Lægernes rolle er at beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til de foreliggende sygdomme – herunder
også beskrive sygdomsreaktioner i forhold til forskellige arbejdsfunktioner.
Lægernes rolle er derfor at fremkomme med objektive helbredsoplysninger, der kan bidrage til afklaring af de
helbredsmæssige forhold og behandlingsmuligheder, og med lægefaglige vurderinger som kan indgå i
sagsbehandlerens samlede vurdering af borgerens arbejdsevne.
Lægerne skal foretage individuel vurdering af diagnosers og prognosers betydning for borgerens
funktionsevne og beskrive funktionsbegrænsninger og skånebehov samt udviklingsmuligheder
.
Citat:
Vurderingen af arbejdsevnen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Der skal
derfor sættes fokus på funktioner borgeren kan eller bringes til at kunne, set i lyset af de helbredsmæssige
forhold
.
Citat:
Den endelige vurdering og afgørelse om borgerens arbejdsevne er sagsbehandlerens ansvar.
Det indebærer, at det er sagsbehandleren der har ansvaret for at foretage de samlede vurderinger, der ligger
til grund for de forvaltningsmæssige afgørelser
.
Læs det hele her:

http://www.kl.dk/_bin/b5cc96c8-57e6-...2e3ab137d1.pdf
__________________
Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza
"The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield
zuza er ikke logget ind   Besvar med citat