Hold da op, hvor er jeg glad for, at I og sådan nogen som jer findes. (selv om jeg er ked af, at I ved, hvordan det...
)
Jeg har tjekket udtalelsen fra lægekonsulenten igen, og det der står er:
"Det drejer sig altså ikke om nogen dybere alvorlig psykopatologi men ifølge sidste status fra ... (egen psykiater) om en personlighedsforstyrrelse og en dysthymitilstand.
I oplægget til undertegnede er det anført, at kl. selv via Socialforvaltningen har søgt om at få en hjemmevejleder, og at hun p.t. står på venteliste.
Jeg tror - ganske på linje med ... (egen psykiater) - at der ikke er mere at forvente fra en psykiatrisk behandling. Derimod synes jeg, at der er al god grund til at sætte ind med psykosocial støtte og vejledning. Dette ikke mindst fordi at denne kl. er i en aldersgruppe, hvor jeg ikke synes, at man skal give op, og hvor man i øvrigt ikke kan udtale, at alle behandlingsmuligheder er udtømte. Bl.a. massiv psykosocial støtte må kunne bringe os et stykke videre - om ikke andet så for at få et indtryk af hendes daglige funktionsniveau over tid. Således enten hjemmevejleder eller støttekontaktperson.
Psykiatrisk speciallægekonsulent, Bente Hancke.
maj 2010."
Jeg skal til psykiateren i morgen, og så vil jeg bede ham forklare mig, hvad dybere alvorlig psykopatologi er. Jeg har prøvet at søge på nettet, og nogle steder er eksempler på alvorlig psykopatologi depression, angst og personlighedsforstyrrelse, og så bliver jeg forvirret, for det er jo det, jeg har.
Jeg vil også høre ham om evt. sygemelding, og evt. som du, Hanna, skriver, at se om han vil skrive, at jeg får det værre af arbejdsprøvningen.
Jeg har ikke den store kontakt med egen læge, da jeg mest har brugt hende til fysisk sygdom.
Og, vovse, jeg har skrevet dagbog på de dage, jeg har været på arbejde, og når jeg var syg, men ikke i fritiden. Så det må jeg heller få startet, selv om det ikke står på det skema, jeg fik udleveret fra kommunen.
Endnu engang tak for at I er der.
Endnu eng