Se enkelt indlæg
Gammel 29-11-2023, 23:50   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.748
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når børn visiteres til det forkerte undervisningstilbud, rammer det både elevernes tr

Når børn visiteres til det forkerte undervisningstilbud, rammer det både elevernes trivsel og lærernes arbejdsmiljø

Sarah Thylgård Johansen
LÆRER PÅ SPECIALKLASSERÆKKE

Anders Kildahl Juul
KANDIDAT TIL HOVEDSTYRELSEN I DLF, MEDLEM AF KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE OG LÆRER PÅ SPECIALSKOLE

https://www.folkeskolen.dk/specialpa...MdBt8aUYoOJkxc

Det må aldrig blive et spørgsmål om held, når børn med særlige behov bliver tildelt det rigtige undervisningstilbud. Ellers skubbes konsekvenserne ind i klasselokalet og går ud over både eleven og læreren.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
‘Du har været heldig’. Sådan lyder en talemåde blandt forældre til børn, der er særligt sårbare eller har en autisme- eller ADHD-diagnose, når deres barn er blevet visiteret til det rigtige specialskoletilbud.

Vi er lærere på en specialklasserække og en specialskole med såkaldt “heldige” børn. Heldigvis har de fleste af vores elever det godt, men der er ulykkeligvis en stigende andel, som ikke har fundet skolelykken.

Vores oplevelse er, at flere børn med særlige behov bliver tildelt et specialundervisningstilbud, der ikke er specialiseret inden for deres behov.

Dette betyder i mange tilfælde, at der bliver taget ressourcer fra andre timer og dermed fra andre elever, som også har et behov for en specialpædagogisk ramme.

Når elever med særlige behov ikke visiteres til det rigtige specialundervisningstilbud, udfordrer det lærernes mulighed for at inkludere eleverne i klassefælleskabet, hvilket i værste fald ender i lange perioder med mistrivsel og skolevægring.

Imens kan eleven kun håbe på, at heldet tilsmiler dem, og at de visiteres til en skole, hvor rammerne passer til deres udfordringer.

Lærernes arbejdsmiljø presses
VIVE’s undersøgelse fra 2022 - om ’…Inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand’ viser, at andelen af elever på specialskoler fra 2012 til 2020 steg med 1,8 procent, og at andelen af elever med en autisme spektrum forstyrrelse og/eller en psykisk lidelse steg markant.

Samtidig med denne stigning af elever, der har brug for specialundervisning på en specialskole, er økonomien ikke fulgt med ude i kommunerne, hvilket betyder, at der både spares på almenskoler og specialskoler.

I 2022 udarbejdede Danmarks Lærerforening undersøgelsen ’Specialskolelærernes hverdag’.

Den påviste, at lærere på specialskoler ”har et dårligere fysisk og psykisk arbejdsmiljø end øvrige medlemmer i folkeskolen."


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat