Det er jo det, at jeg faktisk ikke kan gå med til dårligere vilkår, og derfor er både arbejdsgiver og jeg selv blevet vildledt af kommunen - TROR JEG.
Det ligner meget denne sag, som er oppe i Fyens Stiftstidende for tiden:
http://www.fyens.dk/article/2112207:...ale-erstatning
Jeg har ikke selv på nogen måde psykisk energi til at køre sag. Problemet er også at jeg virkelig holder af arbejdspladsen, men et eller andet sted må jeg vægte min egen interesse højere end dens.
Jeg er i øvrigt ikke enig i at det at have råd til ting altid er et spørgsmål om prioritering, men det er en ganske anden diskussion
