Hej,
Er ny her på siden og ved at blive visiteret over til fleksjob og er som så mange af jer andre dybt frustrerede over mit liv og situation.
Har siddet med tårer i øjnene og læst mange af jeres historier her på siden, og jeg kan kun blive inponeret over, at I nu sidder her på den anden side af jeres kampe - eller midt i dem - og kan være positive.
Jeg vil ikke gennemgå hele min historie, men har nu i otte år kæmpet med mange ting og er en MEGET træt 31-årig, der knapt har fået en arbejdsidentitet, før det hele gik galt.
Jeg kan dog ikke lade være med at være stolt af mig selv i de gode stunder; trods modgang, smerter, svigt og kampe, så er jeg her stadig!
Jeg har kæmpet med/mod selvmordstanker og trods alt lortet, så er jeg her stadig - og kæmper fortsat for at et godt liv med livskvalitet, identitet og bekræftelse som menneske.
Jeg synes, at dèt er styrke.
Nogle mennesker har den overbevisning, at vi hver især får, hvad vi kan holde til (?sådan noget vås)- men hvis man skal se på det fra denne side, så vil jeg vove at påstå, at vi i den grad er MEGET stærke mennesker med en fantastisk overlevelsesvilje!!
Håber for jer alle, at I har fået medgang og positivisme med jer siden sidst!!
Stort knus til alle fra Liv