Må man også godt spørge om andre ting her en lige noget der har noget med reglere og paragraffer at gøre direkte?
Admin min må bare slette hvis man ikke må. Har da lagt det under "alt muligt andet"....
Sagen er at jeg er kræftpatient, og det er selvfølgelig svær for alle i min nærhed... eller det er det så ikke, for der er næsten kun mine forældre tilbage som jeg vil kalde familie...
Jeg kom lige til min datters koncert, men der blev jeg placeret sådan i kirken at jeg faktisk ikke kunne se hende fysisk og ikke fik hilst på hende. Det fik så hurtigt... Men jeg har dog nogle gode billeder.
Men jeg bliver mere og mere deprimeret. Jeg køber fx helst ind om natten på døgntanken selvom det er meget dyrere end alm butikker, bare for at undgå mennesker.
Og så gerne sove det meste af dagen.
"mine nærmeste" synes bare jeg er doven, og bare skal "nosse mig sammen" og mon jeg ikke også kunne få et job, så slem er min kræft jo heller ikke?
Fakta er at jeg er sengeliggende 23 timer i døgnet, det eneste jeg står op for er at går på toilettet eller bade, og på de gode dage (oftest om natten for det kan fok ikke så god se hvor elendig jeg set ud) er jeg også oppe for at spise.
Men 22-23 time pr døgn i snit er jeg sengeliggende. Ikke fordi jeg sover alle de timer. JEg er bare så udmattet at, ja - jeg er udmattet bare efter en tur i bad, eller bare af at spise. Nogle dage så udmatttet at jeg ikke engang gider spise eller gå i bad, så går jeg kun ug for at tisse og drikker en masse kopper vand.
Det skal siges det måske er forkert at spørge til lægelige råd her, men ethvert råd vil hjælpr da lægevidenskaben har givet op på mig.
Jeg er alkoholiker. Jeg har flere gange været i behandling med antabus, og sågat som hjemløs, og endda i døgnbehandling, hvor jeg blev smidt ud.
Egenligt burdelig være død, men min krop har en utrolig evne til at overleve. Og naturligligvis har jeg også dårlig samvittihed overfor min datter som næsten lige er blevet konfirmeret...!
Men kan jeg overhovedet gøre noget, når alt andet er slået fejl ?
Hvis jeg UNDELADER alkohol nu: (om aftenen) så er jeg rastløs og sover faktisk ikke hele natten, andet end sådan... "rævesøvn " eller hvad man skal kaldet det, min musker spænder hele tiden.
Det betyder så at når jeg "vågner" hvis man overhovedet kan kalde det at vågne, så er min muskler så trætte at de ikke "orker" mere, herunder stå op !
Så ofte kan jeg kun lige magte at komme ud på toilettet ! På gode dage kan jeg mage at gå ned og købe man ind selv (heldigvis kun 500 meter), andre gange må jeg bestille mad leveret.
Jeg er allerede førtidspensionist (fra august 2017) men føler mig nu meget alen alligegel...
Jeg er kun 36 år og single og ja.... har da også behov for social kontakt. Men det sker så mest over de sociale medier og telefonen.
Min situation er sådan set afklaret (førtidspension), men jeg kunne godt tænke mig at høre mere om muligheder for at udvide mit sociale liv?
Det kan blive ret så kedsommeligt bare at sidde herhjemme og glo på TV...
For nogle lyder det nok som et luksusproblem, men nu har jeg siddet her i 2 år, og det begynder sgu at blive kedeligt, og i min alder på 36 år, burde jeg jo ikke være lige ved at stille træskoene?
Nogle gode foreslag?
Jeg har selv forsøgt at får en masse veninder på internettet, og dem har jeg også mange af som kan snakke med i flere tlf om dagen. Det bare ikke det samme som at møde en fysisk person vel.
Siger ikke det skal være som kæreste, seksuelt eller noget, for det er også begrænset hvad jeg kan rent seksuelt, da jeg også har KOL (som dog ikke er anerkendt endnu)...
Undskyld hvis det er for meget OT, er bare lidt frustreret....