Se enkelt indlæg
Gammel 12-12-2008, 13:24   #9
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Jeg vælger at hænge mig i følgende stykke:
Citat:
Sammenlign f.eks. med at en person har araknofobi, og bliver tvunget til at røre ved edderkopper.... personen tager måske ikke direkte skade af det, men bliver voldsomt provokeret, med mulige efterfølgende forværende psykiske virkninger... må man f.eks. godt arb. prøve mennesker med angst, og smide dem i situationer der provokerer deres angst og skaber depresion, eller SKAL der tages hensyn til dette?
Du kan tro at det tæller med som en forværing af folks helbred, på lige fod med fysisk sygdom, hvis naturligvis en psyk har sagt at det vil forvære situationen.

Hvis en angst ramt, bliver tvunget ud i noget som denne ikke kan magte, vil det give traumer, det vil først og fremmest sætte personen tilbage i forhold til evt fremskridt i forb med behandling, der næst vil det gøre så patienten ved ligende episoder (fx skole hjem møde) vil have endnu mindre chance for at kunne deltage, fordi vedkommende har en dårlig oplevelse i bagagen. En sådan dårlig oplevelse, vil kunne gøre så behandling lige med den slags situationer bliver helt umulig (forstå dette ret det er ikke sikkert at det går sådan, der er en forhøjet risiko for at det kan gå sådan)
En psykisk "ting" kan sagtens forværres, og kan sagtens spille ind på andre områder, end lige fx møder, det hærsker der SLET ingen tvivl om i lægeverdenen, det er 110% godkendt andet må du ikke tro. Faktisk har jeg fra flere politikere at sagsbehandlerene SKAL! tage hensyn til psykiske lideler og handicaps, såvel som de skal til fysiske... men vi ved jo godt at hvad de siger og hvad der foregår gerne er 2 forskellige ting.

MEN! det er jo sagsbehandlerene der bestemmer om man er i stand til at blive arbejdsprøvet, og det er ligegyldigt hvad man fejler, om det er fysisk eller psykisk er et fedt. Men sagsbehandlere er ikke læger, derfor hedder det sig at de skal vurdere ud fra lægepapirer, og det kan de til en hver tid sige at de gør, også selv om at de sider med en klient, der har flere udtalelser på at de både fysisk og psykisk ikke bør blive arbejdsprøvet, hvis sagsbehandler vurdere at de kloge tager fejl, så er det sådan det er.

Jeg har en meget klar udtalelse fra både en (2 faktisk) psykiater og en psykolog at hvis de forsøger at arbejdsprøve mig, så vil de med stor sandsynlighed gøre det helt umuligt at arbejdsprøve mig nogen sinde igen, og de vil med stor sandsynlighed mindske min arbejdsevne yderligt, hvis de begynder at presse mig, (der under med en arbejdsprøvning, men ikke kun, i det hele taget) samtidig har de fået smidt i hovedet at de faktisk har frataget mig mere end halvdelen af min arbejdsevne, ved ikke at have lyttet til mig og ved at presse mig unødigt.

Da jeg fik den skrevet, spurte jeg min psyk, hvad så hvis de arbejds prøver mig alligevel? hun gik ud og spurte deres socialrådgiver, som sagde: "for din egen skyld så mød op, du kan ikke gøre noget, hvis de trods udtalelser vil arbejdsprøve dig" der til sagde psyk til mig, at hvis de forsøgte alligevel var de ikke rigtig raske.
Jeg kan så fortælle at de ikke er rigtig raske, jeg blev forsøgt6 arbejdsprøvet, godt nok kom jeg ikke længere end til formødet, men det var også nok til at sætte mig længere tilbage ind jeg nogen sinde havde været før. Psykologen på stedet gav sagsbehandler en skideballe for forsøget, mens jeg hørte på det, og sjovt nok sagde han akkurat det samme som min psyk havde sagt, bare hvor han sagde at han dælan rasme håbede for sagsbehandler, at jeg formåede at takle det bedre end gennemsnittet, for ellers var det nok til at jeg aldrig blev arbejds duglig igen, og hvis det skedte håbede han inderligt at jeg ville hive sagsbehandler i retten, psyken på stedet var RASENDE på mine vegne. Så galt er det nu ikke gået, jeg har mere evne nu end jeg havde den gang, jeg har fået en masse ro siden (via barsel, absolut ikke at takke kommunen for,den barsel jeg holder nu, troede de også lige de kunne indskrænke, trods loven siger noget andet)
Ikke at jeg vil anbefale at man får børn når man er nede, men for mig har det uden tvivl været sundt, i forhold til at jeg så har fået noget af alt det ro, jeg havde/har så stærkt brug for, for desværre er der ikke indsat i loven at man kan have behov for ro.

Det får mig i øvrigt til at tænke på en artikke, jeg stødte på.... heldigvis er der nogen der har fattet bare en lille smugle http://politiken.dk/indland/article592138.ece
Der står bla:
Citat:
Passer ikke ind i systemet på flere måder
Ifølge Dansk Handikaporganisation rammer problemet – i forskellige varianter – omkring 5.000 handikappede, som har brug for meget lang tid for at gennemføre en uddannelse eller en omskoling, der kan bringe dem ud på arbejdsmarkedet
der skal lige siges at de snakker også fysiske sygdomme/handicaps og psykiske handicaps (hovedsageligt psykiske handicaps)
Og der står.
Citat:
Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre mener, at loven bør laves om. Partiet har fremsat et forslag om en ny rehabiliteringsydelse, som skal svare til førtidspension og dermed give et ordentligt økonomisk grundlag.
Lad os håbe de får noget i den stil gennemført det vil skabe lidt mere plads i systemet til os der ikke lige passer ind, og dog for det vil garanteret også være sagsbehandlerene der skal vurdere og ikke lægerne der bestemmer, og så er vi lige vidt, men kan det hjælpe bare 2 på årsbasis så er det 2 i den rigtige retning.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat